Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Ypsilon basisbog bind 1 og 2

Kapitlerne rummer, ud over den velfunderede matematikfaglige del, relevante og praksisnære øvelser, opgaver, undersøgelser, diskussionsoplæg - oplæg til refleksioner, hvor de studerendes ræsonnementskompetence ofte udfordres

Mari-Ann Skovlund
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

 

Titel: Ypsilon basisbog bind 1 og 2

Forfatter: H.C. Hansen, Kristine Jess, Jeppe Skott

Serie: Matematik for lærerstuderende

Type: Bog

Forlag: Forlaget Samfundslitteratur

Forfatterne kobler med held disse to verdener i deres fagområde. Det har været en udsøgt fornøjelse at arbejde sig igennem det digre værk.

I den nye læreruddannelse er faget matematik blevet styrket, så det nu er to linjefag. I det aktuelle materiale - Ypsilon - indgår faglige emner, der har speciel interesse på mellemtrinnet, og bogen er tænkt som fælles basisbog for begge matematiklinjefag. Efterfølgende kommer Epsilon til 1.-6. klasse (linjefag 1), Omega til 4.-9.(10). klasse (linjefag 2) samt Delta, der omhandler generelle matematikdidaktiske områder.

Ypsilon berører syv delområder, inddelt i 22 kapitler fordelt på to bind, nemlig Eksperimenterende geometri og måling, Tal og regneprocesser historisk set, De rationale tal, Algebra, Matematisk argumentation, Geometriske ræsonnementer og repræsentationer samt Stokastik.

En introduktion i starten af hvert kapitel hjælper læseren til at få overblik over det faglige indhold. Det er meget brugervenligt. Kapitlerne rummer, ud over den velfunderede matematikfaglige del, relevante og praksisnære øvelser, opgaver, undersøgelser, diskussionsoplæg - oplæg til refleksioner, hvor de studerendes ræsonnementskompetence ofte udfordres. Der gøres generelt en del ud af relationen til kompetencebegrebet og kompetencerne beskrevet i KOMrapporten. Forfatterne er eksemplariske i forhold til, at de skriver: "Et mål for god matematisk og for den sags skyld god didaktisk tankegang er, at den kan overføres på nye situationer".

Og det er fagligt velfunderede forfattere med stor indsigt i faget, didaktikken og undervisning af studerende. De vil forberede de studerende til som lærere indimellem at turde frigøre sig fra lærebogen, så der er rum for at gribe idéer og forslag fra eleverne. Det kræver, at læreren er fagligt velfunderet. Hensigten har altså været, at materialet således på den ene side forholder sig akademisk til det faglige grundlag - matematik og matematikdidaktik - og på den anden side orienterer sig mod professionen - altså hvordan læreren bliver i stand til at støtte elevernes læring.

Det er umuligt at gå i dybden med det omfattende faglige indhold, men der er mange spændende indfaldsvinkler af såvel matematikfaglig som matematikdidaktisk karakter. Blandt andet lægges der vægt på den undersøgende og eksperimenterende tilgang til matematikken - arbejdet med problemløsningskompetencen, gerne i undersøgelseslandskaber. Der pointeres en progression, hvor eleverne skal bygge videre på deres erfaringer med det konkrete - og ved hjælp af symboler og diagrammer tilegne sig indsigt i matematiske strukturer og sammenhænge. Og jeg kunne blive ved. Spændende og vedkommende.

Målgruppen er lærerstuderende, men vi gamle rotter kan vel nok også blive beriget og inspireret. Jeg vil glæde mig til de næste tre bøger.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ypsilon basisbog bind 1 og 2

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS