Yngre lærere er mere ledelsesparate

Skal skolelederen iagttage lærernes undervisning, give respons og være direkte sparringspartner? Det er et spørgsmål, der nok kan sætte den lunkne kaffe i kog på lærerværelserne landet over, hvis man skal tro det billede, EVA tegner i rapporten 'Kvalitetsarbejde', der samler resultaterne fra evalueringer af 20 folkeskoler i 10 kommuner.

Skolelederen har ifølge folkeskoleloven pligt til at lede skolens pædagogiske udvikling og sikre undervisningens kvalitet, men hvordan lederen bedst klarer denne opgave, er der blandt lærerne stor uenighed om. Mens de mere erfarne lærere mener, at ledelsen i det store og hele skal blande sig uden om og vise lærerne tillid, ønsker især de yngre lærere mere sparring og feedback fra lederne.

Bland jer uden om

Dette undrer ikke professor Per Fibæk Laursen. Han forsker i blandt andet profession og ledelse ved DPU og mener, at negative oplevelser er en af årsagerne til, at erfarne lærere helst ser, at ledelsen viser lærerne tillid ved at blande sig uden om.

"Mange lærere har haft negative erfaringer med ledere og tænker, at når ledelsen blander sig, bliver det hele bare værre. Hvis man har stribevis af den slags erfaringer bag sig, så foretrækker man at ledelsen bare holder sig væk", siger professoren.

At de yngre lærere har en anden holdning til ledelse, skyldes ifølge Per Fibæk Laursen, at de er mere indstillet på samarbejde generelt og mindre på at arbejde alene. Men professoren peger også på, at kvaliteten af ledelsen i folkeskolen er ændret.

"Hvis man har positive erfaringer med ledelsen som en aktiv medspiller, vil man også gerne have deres indblanding. Positivt set afspejler forskellen blandt de yngre og ældre lærere en udvikling af ledelseskvaliteten i folkeskolen", påpeger Per Fibæk Laursen.