"Vi er to elever på skolen, der er enige om, at de fire punkter med rette kan betegnes som 'politiker-ævl'. Det er meget generelle ting, uden nogen konkrete mål", skriver elever på Skt. Klemensskolen på portalen forud for et møde den virkelige verden i morgen fredag mellem elevrådsformænd og elevrådskontaktlærere og skolerådmand Søren Thorsager.
De fire punkter, som eleverne betegner som 'politiker-ævl' er *der lægges vægt på de positive elementer i elevernes arbejde
*elevernes individuelle evner og bestræbelser anerkendes og værdsættes
*eleverne er aktive i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af eget og fælles arbejde
*dialogen, samtalen og samarbejdet er en naturlig og integreret del af skolelivet
Elevrådet på Højmeskolen skriver blandt andet:
"Vi har også drøftet evaluering - det er godt, hvis lærerne gør det på forskellige måder, mundtligt og skriftligt. For de store elever synes vi ikke, at karakterer siger nok om, hvad man er god til. Lærerne skal have mere tid til at snakke med os om det, så vi får mere at vide om, hvad vi er gode til, og hvordan vi kan forbedre os i de forskellige fag. Der mangler tid! Og så noget helt andet: Vores skole er ved at være noget slidt - vi trænger til at få malet, nye tavler, i det hele taget gi' skolen en 'make over'".
Elevrådet fra Dalumskolen skriver, at de kunne ønske si, at lærerne blev bedre til at inddrage eleverne i dagligdagen i skolen, at klassens tid blev skemalagt og dermed mere synlig for lærerne, at lærerne blev endnu bedre til at variere undervisningen, og at de kunne få nogle ordentlige vikarer, der ved noget og ikke så meget fri. Og så ærgrer de sig over besparelserne på skolesvømningen og mener, der skal være svømning i et helt skoleår og mener, der mangler penge både til rengøring på toiletterne og til renovering.
På www.eleviodense.dk, som er skabt som en del af projekt It, Medier og Folkeskolen, finder kontaktlærere og elevrødder også en værktøjskasse med tips om mødeteknik, problemløsning, PR med videre.
Website giver elevrådsarbejdet et skub
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.