Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Voldsom kritik af første redegørelse om specialundervisning

Med afsæt i den første redegørelse på specialundervisningsområdet glæder undervisningsministeren sig over, at overgangen fra amt til kommune er gået godt. Men grundlaget er alt for spinkelt til den konklusion, mener Danske Handicaporganisationer, DH.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
13. juni 2008, kl. 13:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvert år frem til 2010 skal undervisningsministeren - som led i overvågningen af kommunalreformen - gøre rede for udviklingen på specialundervisningsområdet for Folketinget. Den første redegørelse for 2007 er nu udarbejdet, og i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet hedder det, at "overordnet konkluderes det, at overgangen fra amtskommunal til kommunal drift og ansvar har været relativt problemfri".

Redegørelsen om omlægning af specialundervisning

Den konklusion giver Stig Langvad, formand for DH, ikke meget for.

"Vi ved faktisk ikke, hvordan overgangen er gået, for tallene i redegørelsen har ikke den fornødne kvalitet til at kunne drage konklusioner. Tallene er mangelfulde og ukommenterede, så det har været svært for de regionale udviklingsråd at forholde sig til, om der har været tale om en god eller en dårlig udvikling", siger Stig Langvad.

Danske Handicaporganisationer har netop kritiseret kommunerne for at svigte arbejdet i de regionale handicapråd i en henvendelse til Folketinget.

"Kommunerne er slet ikke gået ind i arbejdet med den ildhu, vi havde forventet", siger Stig Langvad.

Redegørelsen er til dumpekarakter

Redegørelsen om specialundervisning bygger på indberetninger fra kommuner, regioner og regionale udviklingsråd og inddrager årsrapporten fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik og UNI-C Statistik & Analyse.

Flere steder i redegørelsen står der, at datagrundlaget er for spinkelt til at drage konklusioner ud fra. Alligevel konkluderer den, at tilbudsmønstret indtil videre er upåvirket af reformen, og at kommunerne bruger de eksisterende undervisningstilbud og udtrykker intentioner om at øge kvalitet og kapacitet i lokale tilbud og at sikre bedre sammenhæng og nærhed i tilbuddene.

"Det ville være underligt, hvis en minister skyder den største forandring i Danmark ned kun et år efter, han har været med til at søsætte den. Men Bertel Haarder er for positiv og på et alt for spinkelt grundlag. Redegørelsen vil ikke få en ret høj karakter på et universitet, hvor man uddanner folk i at lave den slags undersøgelser", siger Stig Langvad.

Bertel Haarder glæder sig over overgangen

Ikke desto mindre glæder undervisningsminister Bertel Haarder (V) sig over, at overgangen er gået så problemløst.

"Kommunerne har som ventet taget opgaven alvorligt, og det ser ud til, at ideen om at samle opgaverne et sted var rigtig. Det er meget vigtigt, at børn hurtigt får det rigtige tilbud. Derfor glæder det mig at se, at kommunerne vil styrke kvaliteten yderligere og arbejde på at sikre bedre sammenhæng og nærhed. Vi vil fortsat følge området nøje", siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) i pressemeddelelsen.

Stig Langvad kalder det naturligt, at mange tilbud kører videre som hidtil.

"Ingen havde forventet, at der straks skulle ske en revolution inden for specialundervisningen, men vi begynder at se forandringer, som får konsekvenser fremover. For eksempel vil Århus Kommune hellere have sit eget tilbud til cochlear implanterede børn og ser det som en straf, at den skal betale til Fredericiaskolen, som er et landsdelscenter. Hvad den slags handlinger får af konsekvenser, forholder redegørelsen sig ikke til", siger DH-formanden.

Redegørelsen er så ringe, at han kalder den et løftebrud.

"Politikerne gav et klart løfte om, at vi skulle kunne følge udviklingen efter kommunalreformen meget detaljeret, men det lever redegørelsen ikke op til. Derfor har vi bedt om at få et særligt foretræde for Folketingets uddannelsesudvalg, for uden politisk fokus får vi ikke lavet om på de grundlæggende forudsætninger", siger Stig Langvad.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Voldsom kritik af første redegørelse om specialundervisning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS