Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Virksomheder vil have bløde færdigheder

Det er ikke nok, at lærlinge kan læse og regne

John Villy Olsen
Start debatten
12. september 2002, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De borgerlige partier vandt blandt andet valget på et slogan om, at fag-fagligheden i folkeskolen skal styrkes. Ellers kan danske virksomheder ikke klare sig i konkurrencen på det globale marked, lyder argumentet.

Folkeskolen nr. 37 2002

Men spørger man virksomhederne selv, ser billedet anderledes ud.

De går mest op i, om folkeskolen leverer lærlinge og elever, der er veludstyrede med bløde kompetencer.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Industri (DI) har foretaget.

300 virksomheder er blevet spurgt om, hvad de helst ser, at deres lærlinge og elever er gode til - regning, læsning, it, engelsk, vedholdenhed, lyst til at lære nyt, samarbejdsevne, selvstændighed, evnen til at kommunikere eller selvtillid.

Vedholdenhed, lysten til at lære, evnen til at samarbejde og selvstændighed topper listen. Først derefter kommer regning og læsning samt evnen til at kommunikere og selvtillid.

Lærlingenes og elevernes færdigheder i engelsk og it betyder mindre for virksomhederne.

Gode karakterer er ikke nok

'Når virksomhederne skal ansætte en lærling, kikker de på hans karakterer fra folkeskolen, men når han så kommer ud og skal gennemføre et lærlingeforløb, er det tit de personlige kvalifikationer, der gør, om det går godt', siger chefkonsulent i DI, Hanne Schou.

'Derfor vægter virksomhederne de personlige kvalifikationer så højt - for en lærling kan godt være fagligt dygtig, men hvis han ikke kan samarbejde med de andre på virksomheden eller let giver op og kun vil lære på den måde, man lærer på en skolebænk, så klarer han den ikke'.

'De skal kunne spørge til, hvad de har brug for, og kunne samarbejde med forskellige slags kolleger, som er anderledes end dem fra klasseværelset. Og de skal kunne stå på egne ben'.

Regeringen vil styrke fag-fagligheden, men virksomhederne efterspørger altså bredere kvalifikationer. Hvad siger DI til den politik? 'Eleverne skal have både faglige og personlige kvalifikationer med. For at komme i betragtning til et job skal det faglige være i orden'.

'Men for at få jobbet og gennemføre lærlingeforløbet skal de personlige kvalifikationer være i orden. Virksomhederne vil have begge dele'.

Selv om det er dyrere

'En udenlandsk virksomhed, der producerer mobiltelefoner, har lagt sin udviklingsafdeling i Danmark - selv om det er dyrere. Virksomheden mener, at danske ingeniører er mere selvstændige, mere kreative og bedre til at samarbejde. Deres faglighed er i orden, og de kan tænke nyt. Det er langtfra et enestående eksempel. Flere andre virksomheder har gjort det samme, også inden for andre faggrupper', siger chefkonsulent i Dansk Industri, Hanne Schou.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Virksomheder vil have bløde færdigheder

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS