Ballerup Kommune inviterer virksomheder til at adoptere hele skoleklasser. Gennem de sidste fire år har Siemens og Novo Nordisk med gode erfaringer adopteret elever fra 7. til 10. klasse. Det projekt er slut nu, men virksomhederne fortsætter med andre klasser, og kommunen har nu inviteret yderligere 20 firmaer til at deltage i lignende ordninger.
Ideen er at styrke forholdet mellem folkeskolen og erhvervslivet, så eleverne lærer andre miljøer at kende, og virksomhedernes personale lærer eleverne og skolen at kende. Det skal blandt andet give de ældste elever et bredt indtryk af deres muligheder for uddannelse efter skolen - også inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag.
Den 7. klasse, som Siemens adopterede for tre år siden, forlader nu folkeskolen. Ud over at have været på besøg hos en række virksomheder, der anvender Siemens-produkter, har næsten alle eleverne været i praktik hos Siemens. Desuden har virksomheden sponsoreret en tur til verdensudstillingen i Hannover samt et besøg på hovedkontoret i Berlin. Og indsatsen har givet afkast. Nogle af de eftertragtede unge skal nu i lære hos Siemens, skriver Politiken den 23. maj.
Virksomheder adopterer elever
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.