Bøger om unge piger med anoreksi er altid smertefuld læsning, og den amerikanske ungdomsroman "Vinterpiger" er ingen undtagelse. Handlingen udspiller sig i New Hampshire, hvor den 18-årige jeg-fortæller Lia får at vide, at veninden Cassie er fundet død på et motelværelse.
Lia og Cassies venskab går langt tilbage, men har længe været skrøbeligt. Den nat, hvor Cassie dør, forsøger hun at få fat på Lia, og disse - 33! - ubesvarede opkald kommer nu til at forfølge Lia. Hendes dårlige samvittighed er grænseløs, for måske kunne hun have reddet veninden? Et problematisk forhold mellem to veninder udfoldes, og det viser sig, at intern konkurrence har ført til livsfarlige spiseforstyrrelser hos begge piger. Lia kæmper med anoreksi på så fremskredent et plan, at hun flere gange selv er ved at miste livet.
Takket være den intense og nuancerede jeg-fortæller kommer man som læser helt tæt på Lia, hendes vrangforestillinger og de selvdestruktive tanker, der hele tiden kæmper mod fornuften. Den ærlige og dagbogsagtige tone i romanen gør bogen troværdig og svær at ryste af sig. Også selvom fortællinger om unge piger med anoreksi langtfra er en sjældenhed (for eksempel Anders Johansens "Stjerneskælv"). "Vinterpiger" er afgjort blandt de bedste og mest velkomponerede af slagsen.
Lia kæmper med sin sygdom, med savnet og med omverdenen, som slet ikke forstår, hvor syg hun i virkeligheden er. Romanen serverer ikke en enkel løsning for Lia, men der peges i retning af, at Lia trods alt får hjælp til sidst, og at hun, i kraft af både sin egen styrke og omgivelsernes opvågnen, modsat sin veninde Cassie får en fremtid. Aldersmæssigt anbefales romanen til de mest modne læsere i folkeskolen og opefter - også til voksne!
Vinterpiger
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.