Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Vinderne skriver historien, men historie er et taberfag

Historiefaget bliver forfordelt, både når der skal bevilges efteruddannelse, og når fagfordelingen skal laves. Det viser en ny undersøgelse af kompetencedækningen, som HistorieLab netop har offentliggjort.

Foto: Glud Museum
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
Start debatten
22. oktober 2015, kl. 14:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er en gammel nyhed at historiefaget er hårdt ramt af dårlig kompetencedækning. Faktisk bliver næsten 40 procent af historietimerne i dan danske folkeskole varetaget af en lærer, der ikke har faget på linje eller tilsvarende kompetencer. Kun kristendomskundskab og natur/teknik har dårligere dækning.

Rapport: Undersøgelse af årsager tillav kompetencedækning i historiefaget

Næsten 40 procent af historietimerne varetages ikke af en historielærer

Nu har HistorieLab, tidligere kaldt Nationalt Center for Historie- og Kulturarvsformidling, gravet dybere i det forhold for at finde årsagerne. Og de har konkluderet at det primært skyldes at hverken skoleledere eller kommunale skoleforvaltninger prioriterer historiefaget ret højt.

Få lærere frem for faglærere For eksempel er det en udbredt tendens at man især på mellemtrinnet foretrækker at en klasse har få lærere, frem for lærere med kompetence i fagene. Så bliver historieundervisningen typisk varetaget af klassens dansk- eller matematiklærer, uagtet at vedkommende ikke har noget har noget særligt tæt forhold til historiefaget. Som en skoleleder udtaler til undersøgelsen: "Historie bliver et 'sidefag' forstået på den, at de få lærere, den enkelte årgang har i første omgang skal kunne dække dansk, matematik, naturfag og sprogene".

Historielærerne er derude Men det er ikke fordi der mangler historielærere. På Bornholm er det for eksempel næsten halvdelen af alle lærere med kompetence i historie, som ikke underviser i faget. Dette tal varierer lidt geografisk, men er intet sted i landet lavere end 38 procent. Det fremgår dog ikke af undersøgelsen, om disse lærere selv har bedt om ikke at undervise i historie, eller om det er et ledelsesmæssigt valg, skolen har truffet.

Efteruddannelse - glem det Det er ikke kun når det skal fordeles fag, at historie bliver taberen. Undersøgelsen viser, at 50 procent af de lærere, der underviser i faget, aldrig har været på kursus i det. Kun en fjerdedel af lærerne i undersøgelsen er blevet tilbudt opkvalificering eller efteruddannelse i faget, og tilbuddene er primært givet til lærere, det allerede har kompetencer til at varetage undervisningen. Det er generelt mindre kurser, de har fået tilbudt, for eksempel endags-kurser i den nye prøveform eller lignende.

Kortlægning: Disse tre fag skal lærerne efteruddannes i

De adspurgte lærere siger selv at de gerne vil efteruddannes i historie, men føler at skoleledelsen såvel som de kommunale forvaltninger prioriterer andre fag højere, når der skal deles kurser ud. Dette bekræftes af de repræsentanter for skoleforvaltninger, som også er interviewet i undersøgelsen.

Faget knækker på midten Undersøgelsen viser også en klar tendens til, at konpetencedækningen stiger, som elevers afgangsprøve nærmer sig. I 3. klasse er det således kun 43,4 procent af historietimerne, der har en historielærer ved whiteboardet, mens 9. klasses eleverne får en historielærer i 74,2 procent af tilfældene. Det store hop sker ved skiftet fra 6. til 7. klasse, og det er desværre ikke uproblematisk. Rapporten fortæller hvordan lærere i udskolingen oplever, at de må 'starte forfra' med historieundervisningen fordi eleverne ikke har lært nok på mellemtrinnet. På den måde knækker faget i nogle tilfælde nærmest over i to dele, en uforpligtende på mellemtrinnet, og en prøverettet fag i udskolingen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vinderne skriver historien, men historie er et taberfag

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS