Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Vilfred og verdens værste vikinger

Klik for at skrive manchettekst.

Karen Marie Beklar
Start debatten
22. marts 2012, kl. 12:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tag én del Ronja Røverdatter, én del Kaptajn Haddock og én del Frændeløs, tilsæt historisk bevidsthed og en dygtig pen, så har du et nyskabende, skønlitterært værk om den ellers nok så velbeskrevne vikingetid.

Titel: Vilfred og verdens værste vikinger

Forfatter: Lotte Salling

Illustrator: Tom Kristensen

ISBN: 9788772816531

Pris: 373,75 kroner

Sider: 208 sider

Type: Bog

Forlag: Dafolo

Det er, hvad Lotte Salling har skabt med sin børneroman "Vilfred og verdens værste vikinger". Man burde egentlig kalde den en billedroman, for de mange illustrationer af Tom Kristensen er nok så bærende for den veloplagte formidling.  

Vilfred vokser op i en fiktiv vikingelandsby i anden halvdel af 900-tallet hos sin alfahan af en far, uden kendskab til hvad der er blevet af hans mor. Problemkomplekset består i, at Vilfred bliver smerteligt klar over, at han ikke kan honorere de forventninger, der er til ham som kommende viking. Hans oprør mod faderens traditionelle verdensbillede og værdier udvikler sig til en lang rejse - hvorhen skal ikke afsløres her.

Bogens handling er lidt vel længe om at komme i gang, for længe til at min otteårige søn kunne hænge på. En skam, for bogen bliver faktisk bedre, jo længere man kommer ind i den. Det er en fornøjelse at blive indviet i så mange historisk dokumenterede detaljer gennem en levende fortælling. Visse steder bliver denne ganske vist en smule overforklarende, ligesom man godt kan få nok af de mange gentagne allittererede drikkeviser og eder, jævnfør min henvisning til Kaptajn Haddock. Men historien holder, alt i alt.

I forlængelse af den findes et meget fint lille vikingeleksikon. Til bogen hører desuden en instruktiv hjemmeside med meget varieret indhold.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vilfred og verdens værste vikinger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS