Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Vil ind på skolebibliotekerne

Regeringen og KL har fået uventet støtte til deres planer om at inddrage andre faggrupper i folkeskolen

Jan Kaare
Start debatten
12. september 2002, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Faguddannede bibliotekarer skal ind på skolebibliotekerne, mener Bibliotekarforbundet. Bibliotekarerne skal blandt andet fungere som konsulenter og ledere.

Folkeskolen nr. 37 2002

Baggrunden er, at økonomiaftalen for 2003, der blev indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) før sommerferien, slår fast, at der i fremtiden skal være mulighed for, at kombibiblioteker kan ledes og bemandes af bibliotekaruddannede. Alternativt at det lokale folkebibliotek varetager skolebiblioteksopgaven.

'Der er gjort mange positive erfaringer på de gymnasier og sygeplejerskoler, hvor der er blevet ansat bibliotekarer. Derfor vil vi gerne udbrede modellen til grundskolen', siger forbundets formand Jacob Winding.

Skolebiblioteker mangler biblioteksfaglig ekspertise, mener Bibliotekarforbundet. Med det flow af informationer, der er hele vejen gennem uddannelsessystemet, er det oplagt, at skoleeleverne så tidligt som muligt vejledes af fagfolk.

'Det vil gøre det lettere for eleverne at løse opgaver. Vi tror, vi kan noget, der er til fordel for dem', siger han.

Skolebiblioteket hedder i dag som regel pædagogisk servicecenter eller læringscenter. Det angiver vel, hvor vægten ligger? 'Ja, men hvorfor ikke udvide kompetencerne, så eleverne får en bedre service? Det vil være en fordel for alle parter', siger Jacob Winding.

Oprørte vande

Formanden for Danmarks Skolebibliotekarforening, C.C. Rasmussen, har svært ved at få øje på, hvordan forslaget skulle blive til fordel for hans kolleger.

'Jeg kan ikke se andet, end at bibliotekarerne fisker i oprørte politiske vande. Det fremgår tydeligt, at man vil tage vores job. Bliver forslaget til virkelighed, vil det ødelægge den pædagogiske del af arbejdet på skolebiblioteket', siger han.

Formuleringen i økonomiaftalen for 2003 skal ses i lyset af, at regeringen og KL ønsker at afhjælpe lærermanglen. Tankegangen bygger på et forkert grundlag.

'Mange lokalpolitikere har svært ved at skelne mellem skolebiblioteker og folkebiblioteker. Det hedder jo biblioteker begge dele. Man glemmer, at der er tale om to vidt forskellige opgaver. Et skolebibliotek er et undervisningsbibliotek, og hovedparten af en skolebibliotekars arbejdstid går med at undervise. Det er en folkebibliotekar ikke uddannet til. Når man taler om, at en skolebibliotekar kun har tre måneders uddannelse, så er det forkert. Vi har en fireårig læreruddannelse foruden de tre måneders kursus i arbejdet som skolebibliotekar. Begge dele bruger vi på læringscentret.'

Forskellige modeller

Jacob Winding fra Bibliotekarforbundet lægger op til forskellige modeller for bibliotekarernes arbejde afhængig af skolens størrelse og behov.

'Det handler ikke om, at vi vil overflødiggøre skolebibliotekarerne. Vi vil samarbejde med dem'.

På et område lægger forbundsformanden dog ikke op til samarbejde. Når det gælder ledelsen, er det en bibliotekar, der skal stå i spidsen.

Det virker som en rød klud på skolebibliotekarerne.

'Der skal være en pædagogisk ansvarlig ledelse for et skolebibliotek. Det vil sige, at det skal være underlagt skolelederen og ikke en folkebibliotekar. En delt ledelse er heller ikke nogen god ide, fordi det vil kunne give anledning til konflikter', siger C.C. Rasmussen. Det sidste er kulturrådmand Niels Erik Eskildsen (Socialistisk Folkeparti) i Århus enig i. I Århus er der tre kombibiblioteker, der ledes af både en skoleleder og en biblioteksleder. Det finder rådmanden og for den sags skyld byens borgmester uholdbart, men Undervisningsministeriet har hidtil givet afslag på at overlade ledelsen til en folkebibliotekar, fordi der står i folkeskoleloven, at lederen af et skolebibliotek skal være en skolebibliotekar.

Forskellen på bibliotekarer

'En folkebibliotekar viser folk bøger om det emne, de er interesseret i'.

'En skolebibliotekar viser folk bøger om det emne, de er interesseret i, og tilføjer så: 'jeg synes, du skal vælge den og den'.

Jørgen Pedersen

Ordforklaring

Kombibibliotek: Folke- og skolebibliotek er arbejdsmæssigt slået sammen.

Fællesbibliotek: Folke- og skolebibliotek deles om de samme lokaler, men har hver deres åbningstider.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vil ind på skolebibliotekerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS