Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Vigtigt med kvalitet i boldspilsundervisning

Bogen bærer præg af tydelig kvalitet og en tydelig ambition om, at ALLE elever skal kunne glædes, lære og udfordres i boldspilsundervisningen.

Jens Giehm Mikkelsen
Start debatten
19. december 2018, kl. 10:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Materialet vil styrke bevægelsesglæde og trivsel i idrætsundervisningen. Der er et tydeligt fokus på at planlægge boldspilsundervisning, der højner elevernes mulighed for at mestre boldspilselementer sammen med deres klassekammerater. Der er altså i materialet et præcist udgangspunkt i begrebet ”medspil”, der søger en boldspilspraksis, som giver mulighed for alle elever – også de mere boldspilsusikre, der finder naturlig tryghed i mange planlagte medspilssituationer.

Titel: Medspil

Forfatter: Erik Juul

Pris: 125

Sider: 64

Forlag: Dansk Skoleidræt

”Medspil” lægger vægt på en række praksisbeskrivelser, der giver grobund for at kvalificere undervisningen i boldspil. Praksisdelen er opbygget således, at alle områder beskrives med småøvelser, medspil og småspil. De enkelte områder beskrives også med tydelige formål og en rekvisitliste, samtidig har den enkelte lektion også fokus på tydelige fagudtryk, forslag til variationer og understregning af faglig fokus. Materialet giver fine og begrundede argumentationer for de enkelte praksiselementer, og der er en klar skarphed i ”Medspil”, der inspirerer til udvikling af god boldspilsundervisning.

Sidst i materialet er der en række tumultopgaver og bonuslektionen ”Score-Kajs Scoreshow”, der også giver anledning til at udvikle kreativ og eksperimenterende undervisning.

Teoretisk lægges der i materialet vægt på forståelse af boldspilsfamilierne, den dynamiske boldspilstrappe, boldspil og kommunikation, leg og eksperimenter – vigtige elementer i arbejdet fra mellemtrinnet til udskolingen og mod prøven i idræt.

”Medspil” kan også læses i tæt tilknytning til ”Boldspilsundervisning i skolen” og ”Boldspilsdugen”, som begge er anmeldt i Folkeskolen tidligere. Materialet anbefales til alle, der vil kvalificere undervisning i boldspil, og har fokus på, at boldspil er for alle.

Et klart, velskrevet materiale, der bør være til inspiration for både lærere og pædagoger samt studerende på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vigtigt med kvalitet i boldspilsundervisning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS