Det var ønsket om at arbejde med børn og unge, der fik 28-årige Sanjeevan Sriramachandran til at blive lærer. Nu vil han forsøge at få andre unge tosprogede til at følge samme vej ved at stille op som rollemodel i en ny kampagne, der skal trække tosprogede til læreruddannelsen.
»Jeg synes, at det er vigtigt, at der er lærere med indvandrerbaggrund i folkeskolen - både for de tosprogede børn og for de rent danske. Jeg tror, det kan fjerne nogle fordomme, hvis de ser, at en indvandrer også kan være ham læreren, som vi synes er en flink fyr, og ikke kun ham, de ser i tv«, siger Sanjeevan Sriramachandran. Han tror, at noget af årsagen til, at der ikke er mange tosprogede lærere, skal findes i traditionerne i indvandrerfamilier. Forældrene forsøger at få deres børn til at tage en universitetsuddannelse som læge eller ingeniør og tænker ikke meget på de mellemlange uddannelser. Det synes han er ærgerligt, da han mener, at lærere med indvandrerbaggrund kan give folkeskolen noget ekstra.
»Jeg har to forståelser af det at være dansk, og jeg ser tingene med andre øjne. Derfor kan jeg måske også være mere kritisk over for traditioner og indgroede vaner i folkeskolen«, siger han.
-pai
Vigtigt med indvandrere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.