"Så skal læreren også lige huske skoletasken". Lærer på Skolen ved Sundet Cathrine Dick er i gang med morgenritualerne hjemme i rækkehuset på Amager inden første skoledag efter lockout. "Henter du blomsterne i skuret?", spørger hun datteren, som kommer med to store buketter med blå og gule blomster. "Det er lockout-buketter til tillidsmændene. De har gjort en kæmpeindsats. Blomsterhandleren ville slet ikke binde buketter i de farver. Men det er jo det gule lockoutbanner, som vi alle har gået rundt med. Lockout har været hele vores liv de sidste fire uge", siger hun, mens hun presser buketterne på plads i den flettede cykelkurv. Hun har slet ikke forberedt sig til dagen i dag. Og det er mærkeligt og uvant for Cathrine Dick.
"Jeg er nervøs for hvad vi kommer tilbage til"
"Jeg forventer, det bliver en lang dag i dag. Jeg tror, eleverne har brug for at snakke. Vi skal have på plads, hvad det er for et forløb, vi har været igennem. Men jeg har ikke planlagt noget, og det at møde uforberedt er ikke en rar følelse. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal ind til. Måske er de bare klar og glæder sig til at komme i gang", siger Cathrine Dick og forklarer, at i dag gælder det om at få styr på, hvad de mangler, hvad der skal springes over, og hvor der virkelig skal sættes ind. Hun smider en havesaks i tasken - hun skal lige nå at have syrengrene med til klassen.
Thorning: Et indgreb er nødvendigt
"Jeg tror ikke, de påskeliljer, jeg efterlod på bordet før påske, kan mere".
Glad for at konflikten slutter Cathrine Dick ville egentlig gerne have fulgt regeringens pressemøde i torsdags på tv, så hun kunne høre, hvilke tanker, der lå bag indgrebet. Men det kunne hun ikke. Hun havde en aftale i banken kl. 10. Der skulle justeres på kassekreditten, så hun kan klare lockoutens konsekvenser uden at låne af DLF.
"Bagefter tog jeg ind til Christiansborg til demonstration, selv om jeg kom alt for tidligt. Men jeg havde brug for at være sammen med de andre. Jeg ville ikke være alene".
Hun er glad for at regeringen greb ind, men hun synes regeringsindgrebet hælder for meget til KL's side.
"Jeg synes, det begyndte at blive ubehageligt. Både mine børn og de elever, jeg mødte, begyndte at kede sig. Jeg kunne ikke rigtig længere se nødvendigheden af ikke at komme på arbejde. Vi lærere havde fortalt, hvad vi mente. Men vi følte ikke, vi blev mødt af modparten. Så kom indgrebet, og man må sige, at den danske model har spillet fallit. Jeg har meget svært ved at se, hvor lærerne er blevet hørt i det indgreb", siger Cathrine Dick.
Tilbage - men noget af glæden er væk
Velkommen Hun svinger cyklen ind foran skolen. En journalist fra DR står ude foran og fortæller, at flaget er hejst. Eleverne myldrer forbi hende. Ved døren står den tjenestemandsansatte lærer Inge Birthe Rosenkvist og byder velkommen, beundrer blomsterne og skænker kaffe op. Inden i aulaen har de elever, der har været i skole, lavet to tre meter høje papfigurer af to tjenestemandsansatte lærere. Mellem sig holder figurerne et kæmpe banner, hvor der står "Velkommen".
Pædagogisk leder Anette Vistesen kommer hen til Cathrine Dick og giver hende et stort knus.
"Hvor er det dejligt at se dig indenfor", siger hun og henviser til de mange kolde morgener under lockouten, hvor hun tog en kop kaffe med de lockoutede lærere uden for skolens mure.
"Det er dejligt at være tilbage", siger Cathrine og sender brede smil og vink til elever, forældre og kolleger hele vejen op til klasseværelset, hvor 6.X står tæt pakket og venter.
Elev: Jeg følte det som en krig
Hun låser døren op. Alle myldrer ind.
"Jeg kan ikke huske, hvor jeg skal sidde", siger en elev. Bordene bliver skubbet væk, og alle sætter sig i rundkreds. Hver enkelt elev får god tid til at fortælle. Om oplevelser og tanker og om de spørgsmål, som lockouten har udløst.
"Hver gang jeg så tv, var der noget om skolen. Jeg følte det som en krig, der var i gang, som vi ikke kunne komme ud af. Hvor det gik ud over børnene", siger en dreng.
Skolepatruljen har været særlig hårdt ramt. Hver morgen i lockouten er de mødt op ved fodgænger-overgangen.
"En dag var der kun fire, der gik over", siger en pige.
"Vi har stået tidligt op hver dag, og så gået hjem. Og så kommer vi ikke engang i Tivoli, som vi blev lovet, for turen var i sidste uge", siger en anden.
Klassens ur går en time forkert. Ingen har stillet det, da det blev sommertid i påskeferien op til lockouten.
Video: Tilbage til hverdagen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.