Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Videbegærlige børn - selvoptagne unge

En god hjælp til at sikre naturfaglig viden som en del af almendannelsen

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Børn er de fødte naturvidenskabsmænd. Dette er blot et af mange udsagn i denne bemærkelsesværdige og fremadrettede bog. Alligevel er der i dag alarmerende store problemer med at få unge til at vælge naturvidenskabelige fag, der ofte har en meget ringe plads i de flestes bevidsthed.

- Det er folkeskolens skyld, siger gymnasiet. - Det er ungdomsuddannelsernes skyld, siger de højere læreanstalter. Og i folkeskolen dukker og brokker vi os lavmælt - men knokler som sædvanlig videre. Beskyldningerne er der helt sikkert noget om, men stillingskrigen fører ikke videre fremad, og opgaven er således at få alle parter til at være med til at øge interessen for de naturvidenskabelige fag.

Forfatteren, der er tilknyttet Center for Naturfagenes Didaktik ved Aarhus Universitet, har i en årrække beskæftiget sig med forholdet mellem læreprocesser og naturfagsundervisning samt problematikken omkring den vigende rekruttering til de naturvidenskabelige studier.

Et af forslagene i denne bog er, at vi i grundskolen i langt højere grad skal lære eleverne de elementære, børneegnede og måske nok fragmentariske dele af naturvidenskaben, så tiden i gymnasiet i stedet kan bruges på overblik, sammenhænge, perspektiver, synteser - og pubertetsudvikling. Det fremhæves, at træning til videnskabelig tankegang har de bedste chancer for succes forud for pubertetsårene. Facts- eller slugealderen er cirka fra seks til tolv, og det passer lige præcis med natur/teknik på skemaet.

Vel at mærke skal en øget indsats for at lære naturfaglige facts og videnskabelig tænkemåde dog ikke gå ud over elevernes øvrige almene menneskelige udvikling, men netop udnytte det hele barns enorme videbegærlighed og evner til at lære. Videbegærlige børn - selvoptagne unge. Indholdet har ud over en række spørgeundersøgelser blandt gymnasieelever baggrund i psykologer som Piaget og Gardner og ikke mindst forfatterens egen sunde fornuft.

Den naturvidenskabelige tankegang skal ikke kun være et anliggende for naturvidenskabsfolk, men også for humanister og i det hele taget en nødvendig og naturlig del af folks almendannelse i fremtidens samfund. Alle bør i en vis udstrækning kunne deltage i vurderingen af den naturvidenskabelige forsknings tilbud, muligheder og konsekvenser som et led i samfundets værdier.

I skolen bør det være langt mere attraktivt at undervise i de naturvidenskabelige fag. Måske er et øget teamsamarbejde vejen frem for at styrke det faglige niveau i natur/teknik og de øvrige naturfag. Men ligesom gymnasiet døjer med mange naturvidenskabelige kandidater, der ser formidling eller ansættelse som gymnasielærer som det mindst attraktive fremtidsjob - så er det åbenbart heller ikke særligt eftertragtet at starte job som folkeskolelærer med basis i de naturvidenskabelige fag. Resultatet kan ses på mange skolers timefordelingsplaner og skoleskemaer, hvor disse fag ofte er strøet ud med en rund, pragmatisk og fag-fagligt uforsvarlig hånd.

Denne bogs tanker kan forhåbentlig få endnu mere medvind ved hjælp af Undervisningsministeriets kommende formuleringer af 'klarere mål' for de enkelte naturfag og ikke mindst bestræbelserne på at tydeliggøre den faglige progression i læseplanerne - og samtidig smitte af herpå. Ligesom tankerne også bør inspirere forlag til i højere grad at overveje fremtidens læringsmiddelproduktion med henblik på at præsentere grundlæggende og systematiserede facts til den så væsentlige naturfagsundervisning i grundskolen. Alt dette kan - samtidig med at der i de politiske partier over en front er ønsker om at opprioritere naturvidenskaben på alle niveauer i uddannelsessystemet - forhåbentlig være med til at sætte meget mere skub i naturfagene.

'Videnskaben, Verden og Vi' er særdeles nem og spændende at gå til. Den bør være pligtlæsning for formidlere på samtlige niveauer lige fra børnehaveklasse til de højere læreanstalter - og ikke mindst for enhver underviser og skoleleder, der forsøger at få det hele til at hænge lidt bedre sammen.

Videnskaben, Verden og Vi

Om naturvidenskab og hverdagstænkning

Af Kirsten Paludan

293 sider, 278 kroner

Aarhus Universitetsforlag

Telefon 8942 5370

www.unipress.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Videbegærlige børn - selvoptagne unge

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS