Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Via vil oprette læreruddannelsesfilial i Horsens

Selvom professionshøjskolen Via har mange ledige pladser på læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum, har bestyrelsen nu besluttet at komme det politiske krav om flere studiesteder i møde med en læreruddannelsesfilial i Horsens.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
8. december 2021, kl. 19:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Læreruddannelsen i Horsens skal være en filial af den eksisterende læreruddannelse i Silkeborg, så man på den måde kan sikre de lærerstuderende et bredt udbud af fag.

Via har netop offentliggjort en ny institutionsplan, som bl.a. omfatter 223 nye studiepladser på lærer-, pædagog-, sygeplejerske- samt socialrådgiveruddannelserne uden for Aarhus og udflytnign af yderligere 150 studiepladser fra de fire uddannelser i Aarhus. Via sender nu planen til godkendelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet som Vias bud på at indfri den politiske aftale 'Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark'.

"Via bakker fuldt ud op om, at der skal være uddannelsesmuligheder spredt i hele landet og i alle regionerne, og vi har valgt ikke at lukke nogen uddannelser. Men den institutionsplan, vi nu lægger frem, er i virkeligheden kun Vias bud på at leve op til den politiske aftale om flere studiepladser i provinsen. Den politiske opbakning er en kritisk succesfaktor, og uden en politik prioritering af fx tilstrækkeligt mange praktikpladser, må ambitionerne justeres", understreger prorektor Gitte Sommer Harrits i en pressemeddelelse.

"Via har i mange år prioriteret studiepladser i provinsbyerne - på trods af stram økonomi, massive sparekrav og det faktum, at det er væsentligt dyrere at drive uddannelser i mindre byer med færre studerende per årgang end på Vias største campusser i Aarhus", pointerer Gitte Sommer Harrits og peger bl.a. på læreruddannelse ni Holstebro.

Nye læreruddannelsesfilialer i Holstebro, Fredericia og Svendborg godkendt

I den nye plan er det Østjylland, der er prioriteret, fordi det her, man tror på, at pladserne kan fyldes op.

"Sagen er, at vi allerede i dag har mange ledige studiepladser på hele paletten af uddannelser på Campus Holstebro og på læreruddannelsen i Nørre Nissum. Det samme gælder på læreruddannelsen i Skive. Derfor er det ikke flere studiepladser, vi mangler dér - det er flere studerende. På den baggrund har vi de seneste år søsat en række initiativer for at tiltrække studerende til de tomme stole og skabe større synlighed om uddannelsesmulighederne i Vestjylland. Og dét skruer vi op for nu", forklarer Gitte Sommer Harrits.

Nørre Nissum tilbyder fra august en særlig efterskolelæreruddannelse, hvor de studerende kan bo på stedet, og målet er at gøre uddannelsesstedet mere højskolepræget og tiltrække studerende fra hele landet. Læreruddannelsen i Skive arbejder på udvikle og udbyde to profiler, der giver de studerende særlige kompetencer - nemlig 'Outdoor & Grøn balance' samt 'Kreativitet & Animation'.

Læreruddannelsen, som nægter at dø

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Via vil oprette læreruddannelsesfilial i Horsens

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS