Det kalder på en eller anden måde altid til alvorlig eftertanke og medlidenhed, når mennesker uforskyldt må kæmpe med svære sygdomme og døden tæt inde på livet. Den alvorlige eftertanke kan måske bruges som katalysator for øget viden, dialog og handling, hvorimod medlidenhed ikke kan bruges af dem, der har brug for hjælpen. Det er den grundlæggende tanke, man får ved brug af "Vi lever med hiv" på Red Barnets undervisningsportal Megafonen.
Tre unge mennesker fra Uganda, der alle lever med hiv, er omdrejningspunktet for det internetbaserede undervisningsmateriale, hvor små emneinddelte filmsekvenser med de tre unge fylder meget og gør stærkt indtryk på anmelderen. Materialet har en grundig lærervejledning, og det er tydeligt, at forfatterne har både pædagogisk og faktuelt rodfæste, når de rækker ud mod den alvorlige eftertanke hos de ældste elever i folkeskolen.
Der bliver lagt op til, at materialet kan bruges i stort set alle undervisningsrelaterede situationer, hvor emnet indgår. Det er et overskueligt site, hvor det vurderes, at eleverne let kan finde rundt. Elevinddragelse er fantastisk, når det giver mening og er ægte. Ved brug af "Vi lever med hiv" er der mulighed for, at eleverne tilegner sig faktuel og erfaringsbaseret viden fra Uganda. Og med et proaktivt tilsnit lægges der med konkrete forslag op til, at eleverne derefter omsætter viden til handling.
Vi lever med hiv
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.