Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Vi er stolte af dem

Nyuddannede lærere er ikke halvtygget halvfabrikata

Thøger Johnsen
Start debatten
9. januar 2003, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolen nummer 50-52 havde en artikel med overskriften 'Seminarierne leverer halvtygget halvfabrikata'.

Folkeskolen nr. 02 2003

En chokerende overskrift for alle os, der arbejder på lærerseminarierne. En fornedrende overskrift for den danske lærerstand. En overskrift, der burde få alle lærerstuderende til at overveje, om de ikke skulle finde sig en anden uddannelse. For hvem synes om at få påklistret et varemærke i panden, hvor der står 'halvtygget halvfabrikata'?

Det fremgår af artiklen, at påstanden i overskriften ligger i det forhold, at de nye lærere får et praksischok. Hvis vi først ser på argumentet med praksischokket, så er det korrekt, at nogle nyuddannede lærere får et sådant. Dette forhold er dog generelt for kandidater fra alle uddannelser. De nyansatte adjunkter på Frederiksberg Seminarium må også støttes på forskellig måde, fordi virkeligheden er omfattende og på mange forskellige planer krævende. Seminariets lærere kommer ikke fra seminarierne, men fra universiteterne, så universiteternes kandidater har altså også problemet. Jeg tror faktisk, at man kan finde eksempler på praksischok for alle nyuddannede, og dermed er det svært at forstå, hvorfor nogle nyuddannede læreres praksischok kan bruges som bærende argument for, at de specielt er 'halvtygget halvfabrikata'.

I artiklen citeres Staff Callewaert for, at der ikke er nogen sammenhæng mellem linjefag og pædagogik, samt at seminarielærerne ikke tager ud på skolerne, når de studerende er i praktik.

For at vurdere dette må man konkret se på, hvad der sker på seminarierne. Da der ikke findes landsdækkende undersøgelser, vil jeg i det følgende gøre dette ud fra forholdene på Frederiksberg Seminarium.

Når man ser på, hvordan vores uddannelse er skruet sammen, må belægget for, at seminarierne leverer halvtygget halvfabrikata, være grebet ud af en endog meget tynd luft.

Linjefag og pædagogiske fag har gennem de fire års læreruddannelse følgende forpligtende samarbejdsfelter:

Første årgang: Fælles projekt mellem alle fag om dannelse. Projektet afsluttes med fremlæggelser, hvor både linjefagslærer og pædagogisk lærer deltager.

Anden årgang: Fællesprojekt mellem linjefag og pædagogiske fag om praktik.

Trejde årgang: Almen didaktik-opgave. Her vejleder både linjefagslærer og pædagogisk lærer, og eksamen i almen didaktik involverer lærerne fra begge fagområder.

Fjerde årgang: Team af linjefagslærere og pædagogiske lærere samarbejder om vejledningen i relation til bacheloropgaven, og begge grupper er eksaminatorer.

Angående påstanden om, at seminarielærerne aldrig kommer på praktikskolerne:

På Frederiksberg Seminarium er det en igennem mange år indarbejdet praksis, at seminarielærerne tager ud på de studerendes praktikskole, observerer de studerendes undervisning, samtaler med de studerende om deres undervisningsplan og vurderer den fagligt, samtaler med de studerende og folkeskolelæreren angående undervisningspraksis. Der afsættes betydelige resurser hertil, og det er mit klare indtryk, at såvel seminarielærerne som praktiklærerne og de studerende finder ordningen overordentlig værdifuld.

Faktisk er seminarielærerne på Frederiksberg Seminarium så tæt ved folkeskolens praksis, at en gruppe på ti lektorer (fagligt bredt sammensat af såvel linjefagslærere som pædagogiske lærere) sidste år skrev og fik udgivet et undervisningsmateriale til folkeskolen. Dette materiale ('Alle tiders Kronborg', Alinea), der i øvrigt har meget flotte salgstal, vidner ej heller om, at seminariets lærere ikke skulle have føling med folkeskolen.

Ud fra ovennævnte faktiske forhold må jeg afvise Staff Callewaerts påstand om, at seminarielærere ikke har noget at gøre med praktikken, og at der ikke er noget samarbejde mellem linjefagslærere og de pædagogiske fags lærere.

Han siger, at lærerseminarierne slår sig op på samarbejdet mellem linjefag, pædagogik og praktik. Det er fuldstændig korrekt, men hans påstand om, at det intet hold har i virkeligheden, er fuldstændig grotesk.

Vi arbejder med denne treenighed, fordi vi mener, at netop samarbejdet mellem de tre felter er konstituerende for professionen.

Så nyuddannede lærere er ikke halvtygget halvfabrikata. De studerende, vi sender ud i folkeskolen, er tværtimod rustet til at fortsætte deres livslange uddannelse som gode undervisere i den danske skole.

Vi er faktisk lidt stolte af dem!

Rektor ved Frederiksberg Seminarium

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vi er stolte af dem

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS