’Vi er bange for vores børn’

Som afsæt for sin forældrekritik bruger Kathrine Lilleør de Radikales kampagneslogan: 'Vi stoler. Også på lærerne.'

Sognepræsten vil gerne give Margrethe Vestager ret i, at man skal stole på lærerne. Men med det forbehold, at tilliden til lærerstanden ikke bliver en sovepude for forældre, der ikke selv 'tør' opdrage på deres børn.

"Vi kræver, at folkeskolen uddanner vores børn, men folkeskolens lærere kan ikke kræve tilbage, at vi sender undervisningsduelige børn i skole. Det gør vi ikke altid. Hvorfor? Fordi vi er bange for vores børn", konstaterer Kathrine Lilleør på berlingske.dk.

Drengen, der smadrer ruder

Kathrine Lilleør inddrager et eksempel på en uopdragen og ikke undervisningsduelig dreng, der i en provinsby for nylig bliver afbrudt i at kaste med sten mod folks ruder. Drengen får skæld ud af den forbipasserende mand, der afslører hans ugerning, men af sin mor får drengen at vide, at hun har anmeldt manden for at tage hårdt fat i ham.

"Den grænseløse forælder er på fremmarch. Man finder sig ikke i, at ens barn bebrejdes noget som helst, eller endnu værre; at der sættes grænser for det. Mit barn er altid godt, og det onde, der måtte ske i barnets nærhed, er de andres skyld", skriver Kathrine Lilleør.

Konsekvensen bliver, mener Lilleør, at børn, der ikke får sat grænser for deres udfoldelse, laver indbyrdes hierarkier, hvor de selv opfinder regler og grænser.

Klasseværelset bliver en rockerborg

Kathrine Lilleør har kendskab til en 5.klasse, hvor de stærkeste 12-årige elever bliver ledere og tilrettelæggere af slagets og dermed også undervisningens gang.

"Børnene klarer deres mellemværender internt, og det er de naturlige ledere i klassen, der laver reglerne, afsiger domme og om nødvendigt gennemfører afstraffelsen af såvel kammerater som vilkårlige lærere og vikarer," skriver hun.

Hendes pointe er afslutningsvis klar. Skal respekten om læreren i klasseværelset bevares, må elevernes forældre - og særligt mødre - først og fremmest aflægge sig frygten for, at modstand skader børn.

Hvordan harmonerer Kathrine Lilleørs oplevelse af børn og deres forældre med skolevirkeligheden?