Økonomi og Indenrigsminister Margrethe Vestager takkede for den endelige rapport, som produktivitetskommissionen afleverede via en beretning fra formand - økonomiprofessoren Peter Birch Sørensen.
Ministeren fortalte, at nogle af tiltagene vil det tage tid at få til at virke - fordi: "Hvis man vil lave om på de ting, som mennesker gør - så tager det tid".
Ministeren forklarede desuden, at det ikke ville blive i alle sager, at produktivitetshensynet ville veje tungest:
"Den politiske opgave bliver at afveje de hensyn, opveje ulemper og fordele ved at gøre tingene på en anden måde. Det er afgørende at stå ved det politiske ansvar ved andre måder at gøre tingene på end de strengt produktivitetsfremmende", sagde hun. Hun forklarede senere, at hun både regnede med en regeringsdiskussion og en offentlig debat om emnet - det er ikke bare et anlæggende for eksperter, økonomer og politikere.
Produktivitets-kommissionen: Mål skolerne på resultaterne
Tv-køkken Vestager udpegede uddannelse som det, der for alvor ville få en langsigtet effekt.
"Der er lidt tv-køkken over det - vi er løbet foran med reformer af folkeskole og erhvervsuddannelser. Og vi skal holde fokus på, at reformen af folkeskolen bliver til virkelighed. Så flere børn lærer mere, social baggrund ikke er afgørende for hvordan man klarer skolen - og der bliver sikret bedre trivsel", sagde Margrethe Vestager. I forhold til at skabe mindre bureaukrati og i stedet styre efter resultater. Fokus skal i stedet være på borgernes oplevelse af den service de modtager, sagde ministeren. Hun mente, at kommissionen "løber åbne døre ind" i forhold til en del af deres anbefalinger. Vestager henviste til de syv principper for modernisering af den offentlige sektor. De syv principper er i øvrigt bærende i "tillidsreformen". Men tillidsreformen blev ikke nævnt af ministeren i denne seance.
"Vi skal undersøge fordele og ulemper ved privatdrevne skoler"
Parterne finder forhåbentlig sammen I det efterfølgende pressemøde, ville en journalist vide, om Danmarks Lærerforening på grund af uenigheder om arbejdsforhold kan komme til at stå i vejen for folkeskolereformens succes?
"Det er klart, at hvis ikke man kan enes om, de mere eller mindre fleksible rammer der kommer, vil det nok fjerne de gevinster, der ellers ville komme med en reform - men på sigt, finder parterne forhåbentlig sammen til gavn for dem, det handler om - nemlig landets skolelever", sagde Peter Birch Sørensen.
Bondo: Skrivebordsarbejde fra produktivitets-kommissionen
Vestager til kommission: Vi er løbet foran med reformer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.