Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Vestager: Forliget vil ændre skolen meget

Dagens folkeskoleforlig vil skabe en skole, der er meget anderledes end den skole, vi kender i dag, mener Margrethe Vestager fra Det radikale Venstre. Det ville være helt utænkeligt for de radikale at være med og støtte den nye formålsparagraf.

Foto: Marte Kopperud
Helle Lauritsen
Start debatten
24. januar 2006, kl. 17:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Der er tre meget væsentlige punkter, der ændrer skolen, i den nye formålsparagraf. Eleven bliver til en passiv modtager af undervisning i stedet for én, der aktivt lærer; skolens værdigrundlag ændres, og skolen bliver et instrument til videre uddannelse", mener hun.

"Det er meget principielt. Det handler om hele forståelsen af at lære noget. Om kundskaber er noget, man fylder på eller om eleven selv tilegner sig kundskaber i et lærende miljø".

I den nuværende formålsparagraf står, at "skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati". I forligsparternes formålsparagraf står at "skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

"Det er altså ikke grundlaget længere. Det har hidtil været skolens fundament, men nu bliver det mere et indslag", mener Margrethe Vestager.

Manipulation

"Jeg tror, det er med velberåd hu, at der ikke står noget om elevens personlige udvikling. Det hele passer med meget af dét, vi har hørt Krarup sige i folketingssalen. At skolen ikke må have et personligt forhold til eleven. Det ligner de diskussioner, som Dansk Folkeparti har været bannerførere for".

Margrethe Vestager siger, at meget handler om tolkningen, men hun synes, hun ser nogle klare signaler.

"Der er kun ændret enkelte ord, men det er en del af tricket. En del af den manipulation som skolen er ude for lige nu, og så pakker man ændringerne ind i udtalelser, om at det da ikke er så slemt. Det er den type af omsvøb, der gør det svært at gennemskue for udenforstående, men det betyder, at vi får en skole, der er meget anderledes end den, vi kender".

Hellere bedre timer

De radikale mener også, at de individuelle elevplaner bliver en gang bureaukrati, hvor man kan frygte, at man får skabt nogle kategorier - nogle standarder - når de skal skrives ned. Sådan at det individuelle kommer til at handle om hvilken kasse, man ryger ned i.

De flere timer i dansk og historie får Margrethe Vestager til at udbryde: "Jeg synes allerede, de går så meget i skole nu".

"Vi skulle hellere tale om bedre timer end om flere timer. Hvorfor skal vi aldrig diskutere undervisningens indhold - hvilke lærere, der er til rådighed, hvilken økonomi man har og vigtigheden af at tage på ture til museer eller sætte et teaterstykke op? Hvorfor kun tale om flere timer", spørger hun.

"Når man taler om mere tid i skolen, så handler det nok om mere tid målrettet mod de nationale test", siger Margrethe Vestager.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vestager: Forliget vil ændre skolen meget

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS