Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Verdens historie

Klik for at skrive manchettekst.

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I forlagets følgeskrivelse betegnes denne bog som en »coffee-table-book«, og det er måske nok det mest rammende. Det er en interessant, men også kuriøs udgivelse, idet der især skal lægges mærke til ordet »formet« i undertitlen. Det er ikke historien, som her er formet efter forfatterens forgodtbefindende, selv om han har en levende og personlig stil i sin beretning, men illustrationerne, som er udarbejdet specielt til denne bog. De er mangfoldige, fra enkle naturalistiske blyantstegninger til symbolistiske skulpturer, fotograferet til bogens sider. Men alle er forfatterens egne værker, nogle med autentiske forlæg, andre mere fantasifuldt udformede, nogle smukke og yndefulde, nogle humoristiske, andre grimme og groteske, men de fleste seværdige. Således er både Lilith, en mesopotamisk dæmongud, og en nøgen danserinde fra induskulturen modelleret som smukke kvinder i hvidler, Perikles bliver spurgt af en Storm P.-vagabond, hvornår demokrati er at foretrække (»Hver gang«), Saladin er med Superman-brystmærke, og Uncle Sam rider på en flyvende Coca-Cola-flaske som Dr. Strangelove, da han havde lært at elske bomben.

De flotte illustrationer gør bogen interessant at blade i, lidt mere problematisk er teksten. Den er sat med flere forskellige og ofte meget små typer på forskellig baggrund, ligesom sværhedsgraden heller ikke er for læsesvage skoleelever. Og så er der jo det ved den slags oversigter hele verdenshistorien på bare 92 sider, hvoraf omkring halvdelen er illustrationer at de er til mest nytte og glæde for dem, der ved det meste i forvejen og får det frisket op, mens de øvrige ikke fatter så meget.

Men en meget flot bog, som vil kunne fange nogle af de mest modne og interesserede elever.

I bogen er indlagt en dvd med »42 animerede minutter«, som det beskrives. Her giver bogens forfatter en endnu mere kortfattet udgave af historien og med de samme illustrationer i bevægelse. Desværre på en så tør, tonløs og langsom facon, at det bliver meget for kedeligt for børn og unge. Men måske kan ovennævnte gruppe også hænge på her.

Bogen kan købes i klassesæt til 195 kroner. Her medfølger en dvd for hver ti eksemplarer. Det er billigt.

Et lækkert og spændende materiale, som dog ikke er netop skræddersyet til folkeskolebrug.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Verdens historie

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS