Kommunernes drøm om en fælles overenskomst med Danmarks Lærerforening og pædagogernes fagforbund BUPL for de pædagoger, der indgår i indskolingsundervisningen, gik ikke i opfyldelse ved forhandlingerne i foråret. Rundt om på skolerne afventer man nu med spænding en afgørelse i den voldgiftssag, som BUPL har anlagt mod Kommunernes Landsforening for overenskomstbrud i Skive Kommunes projekt 'Leg og Læring'. Kommunen med borgmester Søren Andersen i spidsen har indgået aftale med Danmarks Lærerforening om, at de, der arbejder med 'Leg og Læring', er omfattet af DLF's overenskomst. De pædagoger, der i forvejen var ansat i Skives skolefritidsordninger, har dog bevaret deres overenskomst og tilknytning til BUPL, mens nyansatte pædagoger bliver ansat på Danmarks Lærerforenings børnehaveklasseledervilkår. Voldgiften vedrører en pædagog, som i henhold til aftalen er overført til DLF-overenskomsten. 'Vi synes sådan set, at vores overenskomst kan dække det, som de pågældende laver i projekt 'Leg og Læring'', sagde formanden for BUPL Bente Sorgenfrey tidligere på året til Folkeskolen. BUPL sætter i sit klageskrift også spørgsmålstegn ved de timer, hvor børnehaveklasselederne/pædagogerne er alene med børnene - de timer, mener BUPL, minder om det arbejde, pædagogerne udfører i fritidsordningen, og de hører under BUPL-overenskomsten, mener altså pædagogernes fagforbund. BUPL anlagde sagen i januar, og ved overenskomstforhandlingerne i februar indgik BUPL og Kommunernes Landsforening aftale om, at sagen skulle fremskyndes - men endnu ligger der ikke nogen dato for voldgiftsretten.
Skolestart
Venter på voldgift
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.