Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Venstres motionsudspil er en genudsendelse

I dag giver Venstre et løfte om en times daglig motion til alle elever i folkeskolens indskoling. Men udmeldingen er et opkog af regeringens folkeskoleudspil om en udvidet sekstimers sammenhængende skoledag fra december sidste år.

Lise Frank
1 kommentar
7. september 2011, kl. 12:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Skolerne skal forpligtes til at sikre, at alle elever i 0.-3. klasse bevæger sig i en time ud af den seks timers lange skoledag, regeringen lægger op til. Det lover undervisningsminister Troels Lund Poulsen i dag, at der bliver råd til.

Læs om regeringens udvidede sekstimers sammenhængende skoledag på s. 22-23 i regeringens folkeskoleudspil fra dec.2010

Troels Lund besøger heldagsskole med fokus på motion i undervisning.

Undervisningsministeriets idékatalog til fysisk aktivitet og motion i folkeskolen.

"I praksis kan de 60 minutter i de laveste klassetrin opdeles i flere, kortere perioder. Eksempelvis seks gange ti minutter om dagen. På samme måde kan motionen både være en del af undervisningen, foregå i frikvartererne eller på en helt tredje måde. Det er op til den enkelte skole," forklarer den liberale minister på venstre.dk

Udspillet, der gik igen

Samme idé havde imidlertid Troels Lund Poulsens forgænger, tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og regeringspartierne i 2010. I regeringens folkeskoleudspil 'Faglighed og Frihed' var den ene times pause fra skrivebordet allerede planlagt.

"Skoledagen kan for eksempel bestå af fem lektioner med traditionel faglig undervisning kombineret med en times øvrige aktiviteter, der kan omfatte musiske og kreative projekter og ikke mindst fysisk udfoldelse og lektiehjælp," står der i udspillet fra 2010, som regeringen ønsker at gennemføre for alle børn, der begynder i børnehaveklasse i skoleåret 2012-2013.

Det har altså længe været regeringens ambition at fastlægge motion på skoleskemaet.

I forbindelse med 2010-udspillet, udarbejdede Undervisningsministeriet endda et idékatalog om fysisk aktivitet og motion i folkeskolen, som kunne inspirere skolerne til inddragelse af idræt i den sekstimers sammenhængende skoledag.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Venstres motionsudspil er en genudsendelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS