Venstre vil sende folkeskolen i udbud

Alle offentlige opgaver både i stat, regioner og kommuner bør på sigt sendes i offentlig udbud fx som minimum hvert femte år. Derved kan pris og kvalitet sammenlignes mod alternative udbydere. Sådan lyder det i et 37 siders erhvervsoplæg fra Venstre. Udbuddet skal ifølge forfatteren til oplægget, erhvervsordfører Jacob Jensen, også gælde folkeskolen.

"Vi vil gerne spørge til, om de opgaver som kommune, stat og regioner bestiller, løses bedst på den nuværende måde, eller om den kan løses bedre på en anden måde. I langt størstedelen af tilfældene - eksempelvis på folkeskolen - vil man se, at de fortsætter med at have opgaven, fordi de har nogle erfaringer og kompetencer, som måske meget få andre kan byde ind", siger han til folkeskolen.dk.

Han forestiller sig dog, at folkeskolen kan have godt af at lade sig inspirere af andre - også gerne internationale budgivere. "Det at man måler sig selv op imod alternative forslag til en given opgave, det tror jeg er meget sundt".

Kommunerne skal bestemme

Tanken bag er derfor ifølge Jacob Jensen ikke at privatisere folkeskolen, men alene at der bliver set på, hvordan opgaverne løses bedst. Det vil være kommunerne, der skal vurdere, hvad der er det bedste tilbud i en udbudsrunde.

"Det behøver ikke at være det billigste tilbud, man tager. Men selvfølgelig er det den, der betaler musikken, der skal bestemme, hvilket nummer der skal spilles".

Hvordan sikrer man sig så kvalitet i folkeskolen, så kommunerne med trængt økonomi ikke bare vælger den billigste løsning?

"Det gør man ved et udbudsmateriale til kommunerne, hvor den enkelt opgave er beskrevet, hvordan den skal løses, tidshorisonten, omfanget osv. Det skal et nyetableret udbudsråd hjælpe kommunerne med. Ligesom når man skal bygge en garage, hvor man har en arkitekt til at lave en materialeliste og definere opgaverne, inden man indhenter tilbud fra håndværkere".

Det er politikerne, der skal beslutte, hvem der skal være arkitekter på folkeskolen, men Jacob Jensen forestiller sig, at folkeskolens parter vil blive inddraget.

Ingen andre partier vil sende skolen i udbud

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og de Radikale har alle vist deres modstand mod forslaget om at sende alle offentlige opgaver i udbud. Venstres regeringespartnere de Konservative kan se fordele i at sende meget i udbud, men ikke de offentlige kerneydelser.

"Konservative ønsker fortsat en fælles offentlig folkeskole, et fælles offentligt sygehusvæsen, et fælles offentligt forsvar og et fælles offentligt politi, for blot at nævne nogle af de områder, som vi ikke ønsker at privatisere. Grundliggende har vi en velfungerende offentlige sektor med dygtige medarbejdere. Det skal vi fremtidssikre - ikke nedbryde", siger finansordfører og gruppeformand, Lars Barfoed.

Den liberale tænketank Cepos udsendte ligeledes et oplæg om udlicitering og privatisering i det offentlige i år. Cepos mener, at kommunerne over en årrække kan hente 15 mia. kr. i råderum til f.eks. bedre service ved at udlicitere flere opgaver. I en beregning af provenuet ved en endnu mere vidtgående privatisering medtager tænketanken også udlicitering af undervisningen i folkeskolen "idet der principielt set ikke er noget til hinder for udlicitering på dette område, det kræver blot en lovændring". Se link til højre.