Venstre tilbage til klassen som bærende enhed

Mindst halvdelen af undervisningen i folkeskolen skal foregå klassevis. I 2001, da Venstre sidste gang udsendte et større skolepolitisk oplæg, krævede partiet den grænse fjernet, så endnu mere undervisning kunne foregå på små og store hold på tværs af klasser og årgange. Det krav er væk i det oplæg, som blev vedtaget på partiets sommergruppemøde i weekenden:

"Der er vi blevet klogere", erkender partiets skolepolitiske ordfører Gitte Lillelund Bech. "Vi har flyttet os i forhold til, hvor vi har været de seneste tre-fire år. Vi er blevet mere opmærksomme på, at mange børn har behov for en vis struktur. Når vi ønsker, at lærerne specialiserer sig og dermed kun underviser på bestemte alderstrin, og når man arbejder med elevernes forskellige læringsstile og individuelle logbøger, så er der behov for, at klassen bevares som en bærende enhed", siger Gitte Lillelund Bech til folkeskolen.dk.

I oplægget, "Fremtidens folkeskole: Faglighed, fordybelse og fremsyn" opfordrer Venstre kommunerne til at indføre konstraktstyring af folkeskolerne, så langt mere ansvar lægges ud til skolebestyrelser og skoleledere.

"De meldinger, jeg har fra kommuner, hvor man har gennemført det, er utroligt positive. Forældrene bliver meget mere engagerede", fortæller Gitte Lillelund Bech og understreger, at man kan variere detaljeringsgraden i den interne kontrakt. Et sted hvor det viste sig, at bygningerne ikke blev vedligeholdt, fordi forældrene prioriterede andre ting højere, blev kontrakten ændret, så vedligeholdelsesforpligtelsen blev tydelig.

Samarbejde med kirke eller moské

I oplægget ønsker Venstre en folkeskole, der er mere åben mod lokalsamfundet og foreslår, at skolerne samarbejder med den lokale kirke om både kristendomsundervisning og for eksempel sorgbearbejdelse.

Er det ikke en provokation over for skoler, hvor måske 90 procent af eleverne er muslimer?

"Nej, for hvis det i et lokalområde er mere naturligt at samarbejde med moskeen, så gør man det. Det er også derfor, at der ikke står 'folkekirken'. Det handler også om, at skolen ikke kan påtage sig alt, og inden for et område som sorg, kunne det måske være mere oplagt, at det var kirken", siger Gitte Lillelund Bech.

Blandt Venstres andre forslag er muligheden for at vælge alternative sprog som andet fremmedsprog. Venstre ønsker fortsat, at folkeskolerne skal udbyde tysk og fransk, men det skal være muligt i stedet at tage for eksempel kinesisk, spansk eller arabisk på ungdomsskolen, hvis undervisningen lever op til godkendt folkeskolestandard.