"Vi finder veje til at belønne dem, der gør en særlig indsats", sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen ifølge 24 timer i går. Som en del kvalitetsreformen vil han have en lønreform for offentligt ansatte, så gode erfaringer og tilfredshedsundersøgelser blandt brugerene kan danne grundlag for ekstra økonomiske belønninger.
Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ser ikke noget nyt i hverken brugerundersøgelser eller resultatløn, men de to ting skal ikke kædes sammen.
"Det er helt galt at lade forældre og elever lave lokale lønforhandlinger. det ville Fogh være klar over, hvis han tænkte, sig om", siger han til avisen.
Formand for BUPL Henning Pedersen og formand for FOA, Dennis Kristensen afviser ligeledes kategorisk at lade enkeltpersoners løn afhænge af brugerundersøgelser.
Venstre: Gode lærere skal belønnes
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.