Velkommen til udstillingen

Projektorienteret undervisning: Skemaet er smidt væk

Et par små »sandwichmænd« henter gæster til 1.-klassernes udstilling »Under vandet«. De omvandrende elever med skilte byder velkommen og følger gæsterne hen til 1. årgangs lokaler. Her går de besøgende under et gardin af tangplanter og bliver mødt af ivrige elever, der fortæller om livet i havet, fiskene og de forureningsproblemer, der er i havet. »Alle på tegningerne holder hinanden i hånden, fordi nogle mennesker arbejder sammen for ikke at få plastic i havet«, siger en elev og peger på væggen med alle elevernes tegninger. »Man kan opfinde noget, forbedre det og forandre det. Jeg har tegnet robotfugle og robotfisk, der samler affald op«, forklarer en pige. »Min ubåd samler alt mikroplastic op«, siger en dreng. Alle elever har tegnet en person på A4-papir, og i maven på personen er deres forslag til opfindelser eller forbedringer. I syv uger har eleverne på 1. årgang arbejdet med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og mål nummer 14 om livet i havet. Eleverne fortæller, at de har været ude på nogle muslingeøer i Vadehavet. De viser en læsebog om havet frem. Den har ordbog på dansk, tysk og engelsk, for her i området har eleverne tysk fra 0. klasse. »Tintenfisch er en blæksprutte«, kommer det stille fra en pige. Hele 1. årgang står klar i udstillingen og kender deres roller. De holder generalprøve, og om nogle timer kommer forældrene på besøg for at se udstillinger overalt på Sønderskov-Skolen i Sønderborg. På gangene står elever og øver deres oplæg, og inde i klasselokalerne er eleverne i gang med at hænge de sidste ting på vægge og ned fra loftet.

Døde fisk og slatten tang

Gæsterne bliver vist hen til sanserummet. Her hænger tang i stærkgrønne farver ned fra loftet, og små papfisk svømmer omkring i et fluorescerende lys. Der er roligt og rart her under vandet. Men så drejer man om hjørnet, og nu hænger der døde fisk og slatne tangplanter ned i hovedet på én, og når man går, træder man i plasticaffald, der knitrer og knaser under fødderne. Vel ude på gangen igen bliver gæsterne mødt af to drenge i hvide kitler. De har en lastbil med plasticaffald. Den kører op ad en rampe og læsser alt affaldet af i et akvarium. »Hvert minut er der her i verden en lastbil fuld af skrald, der bliver tømt ud i havet«, fortæller den ene, mens den anden viser en blender frem. Heri er der mikroplast blandet op i vand. På bordene ligger QR-koder til film om bæredygtig udvikling, og ved udstillingens slutning står en lille gruppe elever og efterlyser feedback fra udstillingens besøgende. På væggen hænger store stykker papir til gæsternes kommentarer. »Vi vil gerne have noget feedback. Der er tre regler: Det skal være spe…, spe…«, eleven går i stå, men bliver hjulpet videre af klassekammeraten: »specifikt«. »Det skal være specifikt, hjælpsomt og venligt«, lyder det så.