Velfærdsministeriet: Ikke nok at underrette til skolelederen

Lærere, der oplever at have udsatte børn i klassen, skal først vurdere, om de gennem eksempelvis skole-hjemsamarbejdet kan løse problemerne. Hvis det ikke kan lade sig gøre, bør en underretning gå gennem skolelederen.

Sådan lyder anbefalingen fra DLF og Dansk Socialrådgiverforening, efter at Velfærdsministeriet har præciseret en række forhold om lærernes underretningspligt.

"Vi synes, det er væsentligt, at skolelederen bliver underrettet. Det er skolelederen, der sidder med det overordnede ansvar. Det er vigtigt, at skolelederen er med til at lave underretningen. For læreren er det vigtigt, at man ikke føler, man står alene om det. Det er en vanskelig situation, og man har brug for skolelederens støtte", siger DLF-formand Anders Bondo Christensen, der mener, at langt de fleste skoler har procedurer for, hvordan man laver underretninger.

Læreren kan straffes for ikke at underrette

Hvis en lærer kender til problemer, der gør, at en elev har behov for mere støtte, end læreren kan tilbyde, så har læreren pligt til at underrette de sociale myndigheder. Underretter læreren ikke, kan han blive straffet efter straffeloven.

Pligten er en personlig pligt, så selv om læreren underretter skolelederen, har han ikke opfyldt sin underretningspligt, står der i brevet fra Velfærdsministeriet.

"Det er nyt for os. Derfor er vi meget glade for, at vi har lavet en fælles henvendelse til Velfærdsministeriet, så vi får nogle mere præcise procedurer for det her. Vi havde en oplevelse af, at i det øjeblik, lærerne havde givet den videre til skolelederen, så havde han også opfyldt sin underretningspligt. Det må vi konstatere, at det har han først i det øjeblik, han er sikker på, at den er kommet videre", siger Anders Bondo.

Kommunen skal give en kvittering for en underretning. Derfor anbefaler DLF, at den lærer, der har fortalt skolelederen om problemer, der skal underrettes om, ser kvitteringen, når skolelederen har underrettet.

"I langt de fleste tilfælde vil man selvfølgelig være sikker på, at skolelederen underretter. Men der kan være årsager til, at noget smutter. Der må vi konstatere, at vi har fået besked på, at det har vi et ansvar for at sikre sker".

Underretning skal ske blot ved vanskeligheder

Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er tilstrækkeligt, at eleven har vanskeligheder, som man ikke selv kan gøre noget ved, skriver Velfærdsministeriet i præciseringen.

Når lærere arbejder sammen med andre faggrupper om udsatte børn, er det vigtigt, at det bliver afklaret, hvem af fagpersonerne, der foretager underretningen, lyder det i DLF's anbefalinger