Vejledning skal målrettes

Personlige uddannelsesplaner og en vejledning, der starter allerede i 6. klasse. Det bør være to af målene i indsatsen for at rådgive eleverne om deres valg af ungdomsuddannelse, mener formanden for Folketingets uddannelsesudvalg, Hans Peter Baadsgaard (Socialdemokratiet).

Han fremlagde regeringens tanker om skolevejledningen på en konference arrangeret af Tandhjulsforeningen (Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering).

Planerne fremgår af et lovforslag, som er sendt til behandling i Folketinget af undervisningsminister Margrethe Vestager (Det Radikale Venstre) oven på længere tids kritik af kvaliteten i vejledningssystemet.

Rådgivning i tæt samarbejde

Skolevejledningen har blandt andet fået skyld for, at for mange unge fravælger de tekniske og erhvervsfaglige grunduddannelser til fordel for gymnasiet. Og at flere og flere må tage 10. klasse, fordi de ikke rigtig kan finde ud af, hvad de vil.

Det har fået statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at tale om, at danske elever fjumrer rundt i uddannelsessystemet, fordi de ikke har fået ordentlig rådgivning.

Regeringens modtræk går på, at skolevejledernes indsats skal styrkes, at eleverne skal lægge individuelle planer for deres fremtid efter afgangsprøven, og at vejlederne fremover skal gennemgå en fælles grunduddannelse.

- Rådgivningen skal stadig foregå på den enkelte skole i tæt samarbejde med klasselæreren, fordi klasselærerens kendskab til eleven er vigtigt. Endelig skal også forældrene inddrages tæt i vejledningsprocessen, sagde Hans Peter Baadsgaard.

Brugernes syn

Afdelingschef Niels Bertelsen fra Kommunernes Landsforening ønskede en afgrænsning af skolevejlederens og klasselærerens roller, så 'de ikke går og træder hinanden over tæerne', som han sagde.

Niels Bertelsen efterlyste også klarere kommunale målsætninger for vejledningen og undersøgelser af, om brugerne, altså eleverne, er tilfredse med det produkt, som de får i dag.

- Målet må være, at de unge altid ved, hvor de skal gå hen og spørge. I nogle kommuner ligger der en uddannelsesplan senest en uge efter sådan en henvendelse. Men det er ikke alle, som er nået så langt, sagde han.

Panelets eneste bruger, Anna Jensen, formand for Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO), havde ikke meget positivt at sige om omfanget af den vejledning, som hun havde modtaget.

Hun var selv et eksempel på en elev, som gik i 10. klasse, fordi hun var usikker på, hvad hun skulle vælge.

Anna Jensen var skarp i sin kritik af de 'gamle 45-årige vejledere', der aldrig havde set en teknisk skole indefra, fordi de selv var gået lige i gymnasiet og havde fortsat på seminariet. Også hun krævede et kvalitetsløft i indsatsen.

- Vi vil ikke have vejledere, der kun har taget jobbet, fordi de ikke gider undervise mere, og på den måde kan få en deltidsstilling, sagde hun og fremførte FLO's hovedkrav til den kommende ændring: At skolevejlederne er vejledere på fuld tid, og at 150 elever skal udløse en fuld skolevejlederstilling.

Ingen patentmedicin

Lise Skanting fra Dansk Arbejdsgiverforening ønskede en synlig og professionel rådgivning, der ikke fremstillede erhvervslivet som et fjendebillede.

Jette Kristoffersen fra LO bad om en opgørelse over kommunernes ressourcer på området og savnede en overordnet prioritering.

- Den vil vi sætte ind i forhold til de svagere unge, der har et stort behov for vejledningen, sagde hun.

Jørgen Stampe fra Danmarks Lærerforening advarede mod at tro, at en ny form for skolevejledning er patentmedicin mod alle problemerne i tilgangen til ungdomsuddannelserne.

- Skolevejledningen er ikke en ekspertydelse. Det er en proces, der skal støtte den unge i at vælge selv. Vi tilslutter os bestræbelserne på at sætte ind tidligere og ser med tilfredshed på opstramningen i lovgivningen. Men det kræver tid både hos læreren og hos vejlederen at leve op til kravene, sagde han.

Helle Baagø er freelancejournalist