Når unge søger optagelse på en ungdomsuddannelse, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-vejlederne, vurdere, om de er uddannelsesparate. Formålet er at vurdere, "om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse", hedder det i lovforslaget, som Folketinget vedtog i torsdags.
Vejledere: En evaluering af den unge og af skolen
Den vurdering handler om den enkelte unge men også om folkeskolens arbejde, mener formand for Danmarks Vejlederforening, Bo Svane Møller.
"Det betyder, at UU skal vurdere folkeskolens endeprodukt. Vi skal som UU-vejledere vurdere, om folkeskolen løser sin opgave godt nok. Det er ikke kun den enkelte elev, vi vurderer, det er også skolens evne til at levere varen, og det mener jeg, er problematisk", siger han.
Hvis den unge vurderes til ikke at være uddannelsesparat, skal kommunen tilbyde den unge aktiviteter, som leder frem til, at den unge bliver uddannelsesparat.
DLF: Svær vurdering uden samarbejde med lærere
Det er en "mærkelig konstruktion", at der skal laves en generel vurdering af de unges uddannelsesparathed, og at vurderingen udelukkende overlades til UU-vejlederne, mener Lotte Lange, som er den person i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, der har kontakten til vejlederne.
"Den vurdering må være problematisk for vejlederne at lave uden tæt samarbejde med lærerne. Der er en gruppe elever, som vil blive vurderet til ikke at være uddannelsesparate, men det betyder ikke, at det er lærernes eller skolens skyld", siger hun og er dermed ikke i samme grad som vejlederforeningens formand foruroliget over, at vurderingen bliver en vurdering af folkeskolens indsats.
"Men vi skal have os en snak med vejlederforeningen om, hvordan vi griber opgaven bedst muligt an", siger hun.
Loven er et udtryk for, at man ønsker at gøre noget ved den situation, hvor en gruppe unge - og især drenge - mislykkes i skolen, mener Lotte Lange. Men det er for sent at tage fat, når eleverne når til 9. klasse, mener hun.
"Loven tager udgangspunkt i en virkelighed. Men man burde i stedet gøre en indsats for, at den virkelighed slet ikke opstår", mener hun.
Løbende evaluering af kompetencer
I stedet for udelukkende at lade vurderingen være op til vejlederne, så vejlederforeningen hellere, at evalueringen i løbet af folkeskolen ændres.
"Man skal ændre evalueringsformen i skolen, så man kigger mere på kompetencerne i forhold til de ungdomsuddannelser, som de unge vælger", siger Bo Svane Møller og henviser til, at skolens rejsehold anbefaler stort set det samme.
"Slagordet må være, at vi skal have større faglighed men mindre boglighed", siger han.
Han foreslår, at man kunne lade eleverne i folkeskolen kan vælge linjer, der ligner ungdomsuddannelserne. Eleverne skal dog ikke være bundne af deres valg, men de skal have muligheden for at arbejde sig hen i mod de kompetencer, der er brug for.
"Jeg har ikke de vises sten til, hvordan det kunne gøres, men det er her, hvor folkeskolen, ungdomsuddannelsen og vi alle skulle samarbejde om, hvordan vi gør de unge klar til ungdomsuddannelserne", siger han.
Advarsel: Fokus kan stigmatisere
Der er gode men også problematiske elementer i den nye lov, mener Bo Svane Møller. For eksempel bakker vejlederforeningen op om kravet om, at unge indtil de er 18 år skal være i uddannelse eller beskæftige sig med aktiviteter, der retter sig mod uddannelse.
Et andet element, som vejlederforeningen synes godt om, er tilbuddet om personlig, digital vejledning, som Bo Svane Møller mener, stemmer godt overens med det moderne samfund. Men han advarer samtidig i mod, at nogle unge udelukkende får digital vejledning.
Loven skal også sikre, at vejledningen målretter sig de unge, som har brug for vejledning, og det kan være med til at stigmatisere de unge, som får vejledning, advarer Bo Svane Møller.
"Man fokuserer på dem, men det mener vi, er problematisk, for alle i et moderne samfund har brug for vejledning. Den måde, som loven er strikket sammen på, stigmatiserer de unge, for det er kun de svageste, der får vejledning", siger han.
Sammen med lovforslaget om uddannelsesvejledningen vedtog Folketinget også, at erhvervsskolerne kan udbyde undervisning i 10. klasse.
Vejlederne: Ny lov lader os vurdere folkeskolens arbejde
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.