Vejlederformand: Uddannelsesparathedsvurdering må ikke blive en sorteringsmaskine

”En vurdering må ikke gøre, at de unge føler sig utrygge og stigmatiserede”.

Det er det vigtigste budskab, som formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke havde med til den arbejdsgruppe, som i øjeblikket arbejder på at justere den nuværende uddannelsesparathedsvurdering. Det politiske mål er, at ingen længere skal vurderes ikke-uddannelsesparate.

”Alle elever vil være parate til noget, fx 10. klasse, FGU eller STU, og vurderingen af uddannelsesmuligheder skal derfor ikke ses alene i relation til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne”, står der i kommissoriet til arbejdsgruppen.

Sproglige justeringer er kosmetiske

Ændringerne af uddannelsesparathedsvurderingen sker i to faser. Den første fase implementeres senest i foråret 2023, hvor uddannelessparathedsvurderingen ændres, så betegnelsen ”ikke-uddannelsesparat” ikke længere anvendes, men erstattes af en ny betegnelse.

I lovudkastet lægger ministeriet i en paragraf op til, at begrebet ’ikke-uddannelsesparat’ ændres til ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Et andet sted lyder det, at formuleringen ”eleven er blevet vurderet ikke-uddannelsesparat” ændres til, at ”eleven ikke er vurderet uddannelsesparat”.

Et tredje sted ændres ”ikke-uddannelsesparate elever” til ”elever, der har ønsket en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og som vurderes parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervs-uddannelser”.

De ændringer mener formand for Danmarks Vejlederforening er kosmetiske.

”I fase ét kommer vi ikke til at mærke gør den store forskel for eleverne. Med fase to håber jeg virkelig, at man indfrier det, man har lagt sig i selen for”.

Vurdering skal være positivt retningsgivende

I kommissoriet for gruppen står, at de mere grundlæggende forandringer af ud-dannelsesparathedsvurderingen skal gennemføres i skoleåret 2024/25.

Karina Meinecke fortæller, at Danmarks Vejlederforening egentlig helst så, at uddannelsesparathedsvurderingen blev afskaffet, og at alle elever i Danmark fik den form for vejledning, som de har brug for. Men det er der ikke lagt op til i arbejdsgruppens arbejde med, og derfor er rådene fra Vejlederforeningen tilpasset den politiske virkelighed, som findes.

”I oplægget står, at en af de udfordringer der er ved uddannelsesparathedsvurderingen, er, at vurdering af sociale og personlige forudsætninger kan have den risiko, at den unge tillægger egenskaber ved sig selv som årsag til problemerne, hvilket kan føre til en negativ selvforståelse og en manglende tro på fremtiden”, forklarer hun og tilføjer, ”Det er noget, vi har været optaget af. Det som kommer, skal være positivt retningsgivende. Men det kræver en stor kulturforandring”.

Drop sorteringsmaskinen

Kunne Vejlederforeningen selv bestemme, ville alle landets unge få uddannelses-vejledning.

”Vi tænker vejledning til alle. Vejledningen skal være en del af hele udskolingen. Uddannelsesparathedsvurderingen må ikke blive en sorteringsmaskine for, hvem, der får vejledning af den lokale KUI-vejleder(vejledning gennem den kommunale ungeindsats red.), og hvem der ikke gør”.

Hun håber, at tidspunktet for vurderingen af eleverne bliver ændret.

”Allerede i midten af 8. klasse skal de tilkendegive, om de ønsker den ene eller anden ungdomsuddannelse. På det tidspunkt har de et spinkelt grundlag af vælge ud fra. Mange har endnu ikke være på introduktionskurser eller i praktik endnu. Der er uhensigtsmæssigt”, siger hun.

”Det handler om at få eleverne til at reflektere. Men i dag er valget også en sorte-ringsmaskine, fordi det er med til at afgøre, om man skal have vejledning. Det får man, hvis man vælger noget, man ikke er egnet til”.

Danmarks Vejlederforening håber, at den nye meddelelsesbog bliver stedet, hvor samarbejdet mellem lærere og vejledere bliver forankret.

”Samarbejdet med lærerne om uddannelsesparathedsvurderingen har været godt, og det samarbejde vil gennem udskolingen vil ligge fint i meddelelsesbogen”, siger Karina Meinecke.

Håber på forandring

Hun mener, at der er mange gode tanker i kommissoriet for arbejdsgruppen, og hun er glad for, at DLF gennem partnerskabet Sammen om skolen er med i gruppen. Men hun er lidt i tvivl om, hvorvidt gruppens arbejde kommer til at rykke noget.

”I kommissoriet står der, at det skal være udgiftsnetutralt. Der skal stadig være samme optag på uddannelserne. Det gør det svært at rykke rundt på meget. Det bliver spændende at se, hvad der bliver forslået, og hvad der derefter bliver vedtaget politisk”, siger hun og tilføjer, at uddannelsesvalg fylder meget i skolen og for de unge mennesker.

”Vi skal ikke være med til at puste alt for meget til den præstationskultur, der er blandt de unge. Vi skal have skabt større balance”.