Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE) har netop udgivet sit udspil om fremtidens vejledningspolitik. Rådet konkluderer i hæftet 'RUE's vejledningspolitik', at vejledningen på mange måder fungerer godt, men at der er en række svagheder, der skal rettes op på i de kommende år.
Svaghederne udspringer ifølge RUE af, at der mangler en rammelov om vejledningen. Den nuværende lov om uddannelses- og erhvervsvejledningen er simpelthen for bred. Hovedlinjen i rammeloven skal være, at man overalt i uddannelsessystemet skal kunne få vejledning af vejledere, der har gennemgået en grundlæggende vejlederuddannelse.
På folkeskoleområdet foreslår RUE, at der fastsættes et timetal for det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) på de enkelte klassetrin. De nuværende uddannelses- og handlingsplaner bør skifte navn til fremtidsplaner, og eleverne skal have vejledning tidligere og mere systematisk, end de får i dag, når de skal udarbejde dem.
Der skal også udvikles materialer og metoder til undervisning om sammenhæng mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og endelig foreslår RUE, at skolevejledning på frie grund- og efterskoler lovfæstes, så eleverne får uddannelses- og erhvervsvejledning ligesom elever i folkeskolen.
Hæftet 'RUE's vejledningspolitik' kan bestilles på telefon 3395 5311 eller downloades fra Internettet: www.r-u-e.dkab
Vejledere bør uddannes
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.