Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Vejle-udvalgsformand: Vi har presset citronen

Hårde vilkår for lærere i Vejle, erkender formand for Børne- og Familieudvalget Dan Skjerning som kommentar til en ny undersøgelse af lærernes stress og langtidssygemeldinger. En besparelse på 15 procent kan mærkes, men næste skoleår bliver der tilført nogle midler på skoleområdet, lover han.

Helle Lauritsen
1 kommentar
12. marts 2013, kl. 14:47

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Vejle-lærerne ramt af stress og besparelser

Er det godt at være lærer i Vejle? "Der er sparet meget, og det er hårde vilkår for lærerne. Det skal man anerkende. Der er også meget, der lykkes, men arbejdsvilkårene er blevet hårdere, og det er jeg ked af og træt af. Jeg kan ikke sige, jeg er overrasket, men der er ingen tvivl om, at vi skal gøre det bedre. Vi kan ikke leve med det, som det er nu. Næste år vil der blive tilført mellem syv-ni millioner kroner til skoleområdet - omkring én procent", siger Dan Skjerning, der er medlem af Socialdemokraterne. Han er selv uddannet lærer - dog ikke i folkeskolelærer.

Han fortæller, at Vejle Kommune ligger i den meget lave ende, når det gælder skatteprocent og udgifter til skolen - også normeringsmæssigt. "Derfor præger den landsdækkende debat også lærerne i Vejle ekstra hårdt. For de underviser allerede i 24 lektioner. Når de så bliver tudet ørerne fulde af, at de skal arbejde mere som lærere, så må man sige, at her i Vejle har vi brugt hele potentialet".

Er det rimeligt, at lærerne arbejder så hårdt, at de går ned med stress, og at man har et stigende antal langtidssygemeldte sådan som det fremgår af lærerkredsens undersøgelse?

"Vi har presset citronen. Ingen tvivl om det, og det bliver ikke lettere, når lærerne skal lægge ører til, at de skal presses mere, sådan som man hører det i debatten landsdækkende. Vi bruger færre penge end gennemsnittet af kommunerne på velfærd. Men jeg synes ikke, man kan tale om, at vi har en dårlig velfærd i Vejle. Vi har fjernet 15 procent, og det er rigtig mange penge. Det gør ondt på mig, når folk bliver syge af deres arbejde, og det er svært at rette op på. Jeg kan se, at folk er slidte".

»Vejle er en af de mest effektive kommuner i landet«

Dan Skjerning mener ikke, at kommunen længere kan effektivisere sig ud af tingene, sådan som man tidligere har talt om.

Hvordan er det så at være elev i Vejle?

"Jeg oplever, at der sker rigtig mange gode ting. Vi har et godt skolesystem, og det er prisværdigt som alle knokler. Jeg tror, eleverne mærker det i mindre omfang, at lærerne er slidte, men vi kan ikke fortsætte på denne måde".

"Jeg vil stadig gerne anbefale "Skolen i Bevægelse". Der er rigtig mange gode elementer i projektet især på de it-didaktiske områder. Der er meget, der skulle indføres i skolesystemet. Det er trist, hvis Skolen i Bevægelse og lærernes hårde arbejdsvilkår slås sammen".

Klynker lærerne da?

"Nej på ingen måde. Jeg forstår godt, at de er slidte, og jeg forstår deres skepsis", siger Dan Skjerning.

"Lærerne siger i kredsens undersøgelse, at de finder det horribelt at skulle sænke overliggeren i deres arbejde. Det er en træls udtalelse, men den skal nok ses i lyset af, at jeg har udtalt, at når man sparer 15 procent, så kan man ikke levere den samme vare som tidligere, og det må forældre, elever og lærere indstille sig på. For det kan man ikke". Dan Skjerning fortæller, at han er bekymret for, om Vejle vil opleve en flugt fra folkeskolerne til privatskolerne.

"Især hvis privatskolerne tager nogle bestemte elevgrupper ind, og folkeskolerne kommer til at stå tilbage med de svageste".

Kø til friskolerne

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vejle-udvalgsformand: Vi har presset citronen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS