Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Veje til læseforståelse

Klik for at skrive manchettekst.

Bente Qvist Okholm
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De senere år er der udkommet mange titler, som handler om læseundervisning i folkeskolen. Kan det være muligt at tilføje debatten nye aspekter? "Veje til læseforståelse" kommer et spadestik dybere og har en lidt anderledes tilgang.

Titel: Veje til læseforståelse

Forfatter: Monica Reichenberg

ISBN: 9788779559257

Pris: 124 kroner

Sider: 179 sider

Type: Bog

Forlag: Forlaget Klim

Forfatteren Monica Reichenberg redegør for, hvorfor lærere skal undervise direkte i læseforståelse, hvis det skal have en effekt på de svage læseres læseindlæring. God undervisning gør en forskel, understreger forfatteren.

Et afsnit kommer med eksempler på gode tekster til læseundervisningen, og ikke mindst hvad der gør en god tekst god. Reichenberg eksemplificerer og tydeliggør vigtigheden af et omhyggeligt tekstvalg.

Et andet afsnit præsenterer forskellige modeller for tekstsamtalen. Hvordan forbereder læreren sig til at samtale om teksten, hvilke spørgsmål kan hun stille for at få eleverne til at reflektere og træne inferenser? Som lærere har vi efterhånden forstået, hvor vigtigt det er, at eleverne bliver aktive deltagere i undervisningen, hvis vi skal hæve undervisningsniveauet, men hvordan gør vi det i praksis? Det er der rigtig gode eksempler på i denne bog.

Dertil kommer, at forfatteren formår at skrive og henvende sig til os læsere efter de principper, som hun selv stiller op. Bogen gennemsyres af forfatterens stemme, der er "mørtel" i teksten, hvilket gør den vedkommende og læsevenlig.

"Veje til læseforståelse" henvender sig til læsevejledere, lærere på mellemtrin og i udskoling og lærere på ungdomsuddannelsesniveau. Den bør være en del af bogbestanden på lærerbiblioteket.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Veje til læseforståelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS