Ingredienslisten på en varedeklaration står i faldende rækkefølge - ingrediensen der står først, er den, der er mest af i et fødevareprodukt. Men det ved de færreste.
"Forbrugerne ved ikke, hvordan de skal bruge oplysningerne om kalorie-, fedt- og kostfibre indholdet, der står på fødevaredeklarationerne. Eller om 5 gram kostfibre er godt eller skidt. Det synes vi, er et projekt for os, at få rettet op på. Derfor har vi det sidste år arbejdet på, at skabe større opmærksomhed om varedeklarationerne", siger direktør i Dansk Varefakta Nævn Helga Møller.
Nævnet har vurderet, at et godt sted at starte er hos børn og i første omgang er indsatens koncentreret om skoleelver i 6. og 7. klasse.
"Hvis børn lærer at forstå en varedeklaration, kan det måske hjælpe til, at de holder sig fra fede og usunde fødevarer. Og vores fokusgruppeinterviews med folkeskolelærer, har vist, at der er stor interesse for materiale, der kan lære børn, at forstå, hvad der er i fødevarer", siger Helga Møller
I dag findes der intet undervisningsmateriale, der målrettet lærer skoleelever at forstå varedeklarationer. Dansk Varefakta Nævn er i samarbejde med Suhrs Videncenter ved at udvikle materiale til brug i 6.klassetrin.
"Vi tænker, at materialet skal bruges på tværs af fagene i folkeskolen, både i hjemkundskab, matematik, natur/teknik og idræt", siger Helga møller
Nævnet er dialog med familie- og forbrugerministerien, der bakker op om projektet, og Dansk Erhvervs har projektet med på deres 13-punktsplan mod fedme.
Varedeklarationer skal på skoleskemaet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.