"Derfor er det muligt at reducere udslippet af drivhusgasser betydeligt ved hjælp af kostomlægninger, der hverken resulterer i, at vi sulter, bliver fejlernærede eller går på kompromis med vores smagsløg." siger lektor ved Fødevareøkonomisk Institut Henrik Saxe til Fødevareøkonomisk Instituts Nyhedsmagasin.
Tal fra bl.a. Klima- og Energiministeriet, Fødevareministeriet og Ingeniørforeningen viser, at dansk privatbilisme årligt udleder ca. 6,5 mio. tons drivhusgasser, mens produktion, transport og præservering af de fødevarer, vi årligt sætter til livs, tegner sig for ca. 20 mio. tons.
Danskernes årlige udledning af drivhusgasser, som kan spores tilbage til vores kost, er således langt større end de emissioner, der kommer fra privatbilismen, og selv om oksekød er en af de største klimasyndere, er det kun en af mange typer fødevarer, der kan erstattes med andre til stor gavn for klimaet.
Opprioriter indsats
Der er forskel på mad og biler, og mens det er livsvigtigt at spise, er det ikke livsvigtigt at have sin egen bil endsige at køre i den. På den anden side er det heller ikke livsvigtigt at spise importeret kaviar, økologisk bøf og mango, og det er heller ikke nødvendigt at spilde 30 pct. af alle fødevarer i processen fra jord til bord.
Alene en omlægning af kosten, så alle følger de generelle kostråd, vil resultere i en betydelig reduktion af danskernes klima- og miljøbelastning og Henrik Saxe har et forslag, der vil sikre, at det klimarigtige fødevarevalg kommer i centrum:
"Vi kan gøre rigtig meget for det globale klima gennem kostomlægninger, men det kræver politisk mod: Usunde og miljøskadelige fødevarer skal være dyrere, og de sunde og miljørigtige billigere. På den måde integreres de klimamæssige konsekvenser af fødevarer i prisen, og det eneste, forbrugerne behøver at gøre, er dét, som er bedst for deres egen sundhed og privatøkonomi. Derfor bør indsatsen mod fødevarers CO2-udslip opprioriteres i Danmarks nationale økonomiske politik. Den globale opvarmning er selvfølgelig et globalt og ikke et nationalt problem, men nogen skal turde gå forrest", siger han.
Valg af fødevarer betyder mere for klimaet end privatbilisme
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.