Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Vær venlig at kæfte op - midt på Rådhuspladsen

På Rådhuspladsen i Aarhus kridter 5.-klasserne fra Tovshøjskolen i Gellerup i dag et kæmpe ord-kunstværk op på fliserne. For børn, lærere og to billedkunstnere er det kulminationen på en måneds arbejde med projektet "Ud over kanten".

Foto: Anne Noller Nygaard
Anne Noller Nygaard
Start debatten
23. september 2011, kl. 15:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På fliserne foran Rådhuset i Aarhus kravler eleverne fra Tovshøjskolens 5.-klasser rundt inde i et optegnet mønster med teksten "Ud over kanten". De placerer deres skabeloner på markerede steder og fylder dem heftigt ud med farvet kridt. I kridtgrønt, blåt, rødt, gult og hvidt åbenbarer sig skiltelignede cirkler med udsagn som:

tidligeresamarbejder mellem Tovshøjskolen og billedkunstnerne Grete Aagaardog Tanja Nellemann Poulsen

Huskunstnerordningen

"Vær venlig at kæfte op", "Spil fodbold her", "Dans med borgmesteren" og "Her må man gifte sig". Nogle laver ikoner, som for eksempel Yonas, der har tegnet en kæmpe smilende mund med masser af kridhvide tænder. Han løfter skabelonen af og kigger stolt op på billedkunstner Tanja Nellemann Poulsen:

"Er den ikke flot?"

"Jo den er. Du mangler bare lige at tegne kanten rundt om", lyder svaret og Yonas kridter videre.

Man må gerne

For at kunne nå hertil i dag har eleverne studeret en masse skilte og forbud og leget med ord og ikoner sammen med de to billedkunstnere Tanja Nellemann Poulsen og Grete Aagaard. De har i en måned arbejdet som huskunstnere på Tovshøjskolen under Statens Kunstfonds huskunstnerordning.

Klasselærer Margit Andersen fortæller, at kunstnere og elever har leget med at omvende forbud og skabt helt nye påbud med positive betydninger.

"De har skullet tænke ud fra: Man må, i stedet for man må ikke", siger hun. Da udsagnene var på plads gav eleverne teksterne grafisk form, tegnede ikoner, som passede til og skar det hele ud i pap til de store stencils, som er med her i dag. Hun mærker, at det giver eleverne en stærk følelse af, at det er deres projekt.

En dans med borgmesteren

Ude i kanten tegner Mariana på et gult skilt med teksten: "Dans med borgmesteren". Hun tænker på, at det godt kan være, borgmesteren sidder oppe på rådhuset lige nu.

"Jeg håber, borgmesteren kommer ned og kigger", siger hun og smiler. Hun synes det er sjovt at se, hvordan hele værket bliver til:

"Jeg synes det er godt, at folk kan gå forbi og se det. Det er hyggeligt at kigge på", siger hun og kaster blikket bagud mod rådhuset, hvor den store cirkel til ord-maleriet bliver fyldt mere og mere ud.

Ud af Gellerup ind til byen

"Ud over kanten" hedder hele projektet, og Margit Andersen bekræfter, at titlen fungerer i begge sine betydninger lige nu:

"Det her projekt gør det muligt for børnene at komme ud af de vante rammer i Gellerup og ind til Aarhus med noget særligt, der giver dem kontakt med byen og dens beboere. De bidrager med noget positivt til offentligheden, og det er de ikke vant til", siger hun.

Hun mener også at kunstnerne kan noget andet end lærere i den her forbindelse:

"Jeg ville aldrig kunne tænke sådan et projekt så stort og forestille mig, at vi kom ind til byen med det," siger hun.

Hvad er det, I laver?

Børnehavebørn i flok, pensionister og en enkelt turist standser op. Turisten tager billeder. Hun spørger børnene, hvad det er, de laver:

"Vi kommer ude fra Tovshøjskolen, og det er et projekt, vi laver sammen med to huskunstnerdamer", fortæller en af pigerne.

De går over og ser på, hvilken tekst hun har lavet. Og både turisten og pigen griner højt, da hun forstår teksten: "Kun her må man prutte".

Andre elever bliver instrueret af kunstnerne til at tage en skabelon mere og fylde tomme huller ud. Solen tørrer pladsen og flere budskaber bliver kridtet op. Mon ikke borgmesteren kommer ned og kigger?

Fakta om Huskunstnerordningen

Din skole kan invitere huskunstnere ud til et forløb. Huskunstnere er professionelle billedkunstnere, forfattere, skuespillere og musikere, der med workshops og projekter kommer ud på skoler og møder børnene med fokus på den kunstneriske proces. I skal søge hos Statens Kunstråd, som støtter med 75 procent af lønnen. Skolen betaler selv 25 procent. Se link til højre.

Tovshøjskolen er en skole med 100 procent tosprogede elever, der ligger i Brabrand Boligforenings område i Gellerup. Skolen arbejder målrettet med medborgerskab.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vær venlig at kæfte op - midt på Rådhuspladsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS