Statens Naturhistoriske Museum i København står for deltagelse i kortlægningen. Det gælder om at finde ud af hvilke dyr, planter og svampe, der bor sammen med københavnerne. Også for at gøre forskerne klogere på bynaturen. Skoleelever kan fint deltage som en del af naturfagsundervisningen.
Egentlig var City Nature Challenge en konkurrence, men på grund af Covid-19 er det ændret til et samarbejde mellem de deltagende byer. Så museet opfordrer til, at man leder efter dyr og planter i sit lokalområde og at man undgår at lede i de parker og grønne områder, hvor mange mennesker færdes. At man husker at holde afstand.
Både døde og levende dyr kan fotograferes til kortlægningen. Men museet beder om at man ikke sender billeder af venner og kæledyr ind - "selv om de helt sikkert er søde". Det skal være vild natur.
Fra 28. april til 3. maj bliver observationerne identificeret. På hjemmesiden www.citynaturechallenge.org findes opgaver til forskellige aldersgrupper af børn, unge og andre borgere i byen. Her kan man også læse om vigtigheden af biodiversitet.
Vær med til at kortlægge Københavns vilde plante- og dyrearter
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.