UU-centrene skal repræsenteres af KL i nyt råd

Med reformen af erhvervsuddannelserne har det været en kritik, at man skærer voldsomt ned på vejledningen. I fremtiden bliver det sådan, at der kun bliver individuel vejledning til den svageste femtedel. Forskellige interessenter på vejledningsområdet har kritiseret, at man dermed får svært ved udfordre valgene for den del af de største elever, der måske ikke er i den svageste femtedel, men hvor valget måske med fordel kunne blive korrigeret.

I forbindelse med reformen af ungdomsuddannelserne bliver oprettes Rådet for Ungdomsuddannelser, og her er der ikke gjort plads til UU-centrene. Det har fået Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund til at spørge undervisningsminister Christine Antorini, hvorfor har UU-centrene, "som har opsamlet stor viden og erfaring om overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse", ikke bliver repræsenteret i rådet?

Undervisningsminister Christine Antorini forklarer først i sit svar, at det er vigtigt at holde en størrelse, hvor der er gjort plads til centrale interesseorganisationer, samtidig med at rådet har et "medlemsantal der ikke på grund af sin størrelse modarbejder en fleksibel og kompetent arbejdsform".

Derudover mener ministeren at UU-centrene er repræsenteret via KL i og med, de er kommunalt forankrede.

"Jeg forventer, at KL varetager alle kommunale ansvarsområder via KL's repræsentation i rådet, herunder også UU-centrene og vejledningsområdet", skriver hun.

Mark Jensen, der er formand for UU-Danmark, mener ikke, at det er en hensigtsmæssigt konstruktion:

"Vi har et rigtigt godt forhold til KL - men hvorfor ikke høre sagen fra hestens egen mule i stedet for gennem et filter. Vi ved, hvad det er der rør sig, så jeg synes ikke, at det er smart", siger Mark Jensen.

Lammende kritik af reform af uddannelsesvejledning

Færre bruger E-vejledningen Ungdomsvejledningen skal laves om, så kun den svageste femtedel af eleverne kan få individuel vejledning. Resten får tilbudt kollektiv vejledning og e-vejledning, og det er i øvrigt op til forældrene at få meldt eleverne til ungdomsuddannelserne. E-vejledningen skal altså i fremtiden spille en endnu større rolle, end den gør i dag. Derfor kan det være værd at notere sig, at ordningen har fået 7 procentpoint færre henvendelser i 2013, end der var i 2012.

"Fremover skal UU-centrenes vejledning koncentrere sig om de 20 procent, mens de 80 procent via en automatiseret vejledning, der understøttes af e-vejledningen, skal klare sig selv. Vi har frem til reformens målstreg sat spørgsmål ved denne prioritering, og vores bekymring bliver ikke mindre, når vi nu ser en markant tilbagegang for den vejledning der satses på til fremtidens vejledning - nemlig e-vejledningen", siger Mark Jensen.

Vejledningen bliver automatiseret med erhvervsuddannelsesreformen. Konkret kommer det til at betyde, at man vurderer om elevernes karakterer i gennemsnit er over fire ved første karaktergivning i 8. klasse - samtidig med at lærerne skal vurdere eleverne. Kun den svageste femtedel har ret til individuel vejledning.

"Eleverne bliver allerede sat ind i optagelsessystemet i slutningen af 8. klasse, så det er der, at de vælger uddannelser", fortæller Mark Jensen, der forudser, at det kommer til at være noget, som lærerne skal bruge tid på i forhold til forældrene.

"Det er hensigtsmæssigt, at forældrene tager ansvar, men det vi kan se nu, det er at vi har rigtigt mange fejl, hvor vi er inde og rette til", siger Mark Jensen.

Vejlederformand: Gruppevejledning er ikke nødvendigvis billigere