"Det betyder, at 13.000 timer er kastet op i luften ude på skolerne. Måske falder de ned på lærerne igen, men det har vi ingen sikkerhed for. Og det betyder, at vores arbejdstid nu minutiøst er fastlagt fra skoleårets begyndelse. Det er helt håbløst. De 25 timer gav i det mindste en smule fleksibilitet og råderum", siger styrelsesmedlem Bent Glindesgaard til Randers Amtsavis.
Som den eneste i Lærerforeningens styrelse mener han, at aftalen er uacceptabel. På generalforsamlingen for nylig bakkede et stort flertal af de 168 fremmødte lærere ham op.
"Det kan godt være, at aftalen er det bedst opnåelige. Men det er ikke godt nok. Alle lærere er i bund og grund dødtrætte af alt dette timetælleri og regler og kontrol. Men jo mere vi hader det, desto mere får vi. Jeg tog spørgsmålet op på generalforsamlingen for at få markeret, at det er galt, det vi gør", siger Bent Glindesgaard.
Der er eksempler på, at lærere og ledelse har forskellig opfattelse af, hvordan de 25 timer skal bruges, så ifølge avisen er Lærerkredsens næstformand, Jette Husum, godt tilfreds med, at puljen er væk.
"Så er det bedre, at ledelsen vurderer, hvilke opgaver, der er vigtige, og så sætter tid af til det", siger hun.
Styrelsen har besluttet at sende hele ordlyden fra generalforsamlingens pålæg videre til skolechef Knud Aagaard. Det bliver så op til ham at afgøre, om aftalen kan genforhandles.
Utilfredse lærere forlanger lokalaftale taget af bordet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.