Usikkerhed om grundlag for besparelser på sosu-skoler

På vegne af uddannelsesudvalget havde Christine Antorini indkaldt undervisningsministeren til samråd om besparelser på de selvejende uddannelsesinstitutioner. Baggrunden for samrådet er, at en undersøgelse har vist usikkerheder, unøjagtigheder og fejl i den opgørelse af besparelsespotentialet, som Deloitte har udarbejdet på vegne af Finansministeriet. Den viser, at de selvejende uddannelsesinstitutioner kan spare 307,7 millioner kroner ved etableringen af administrative fællesskaber.

"Det er vores opfattelse, at den foretagne opgørelse af besparelsespotentialet ved etablering af administrative fællesskaber indeholder usædvanlig mange usikkerheder, unøjagtigheder og direkte fejl og derfor ikke umiddelbar kan lægges til grund for vurdering af størrelsen af besparelsespotentialet", konkluderer revisionsselskabet Priceaterhouse Coopers i undersøgelsen af opgørelsen.

Deloittes svar på kritik

Christina Antorini indkaldte til gårsdagens samråd for at høre, hvordan undervisningsminister Bertel Haarder forholder sig til kritikken.

"Jeg har ikke hørt nogen sige, at der ikke er nogen sparepotentiale, men der er diskussion om, hvor stort det er", siger Haarder. Han henviser til, at Deloitte har sendt ham et svar på kritikken, som han nu vil sende til uddannelsesudvalget. Samlet giver opgørelsen, den kritiske undersøgelse og svaret på kritikken et godt billede af situationen på uddannelsesinstitutionerne, mener han.

Hverken uddannelsesudvalget eller de skolelederforeninger, som har bedt Pricewaterhouse Coopers om at udarbejde undersøgelsen, havde fået Deloittes respons inden samrådet.

Det undrer Sosu-Lederforeningens formand, Inger Margrethe Jensen.

"Jeg er overrasket over, at ministeren tilsyneladende har fået et respons fra Deloitte, og at man vælger at hælde sig op ad det i stedet for den uafhængige og udefrakommende kritik, som undersøgelsen kommer med", siger hun til ernaeringogsundhed.dk.

Effektiviseringspotentialets størrelse

Bertel Haarder henviser også til, at besparelsespotentialet i opgørelsen er defineret ud fra et gennemsnit af skolerne, netop for at tage højde for den usikkerhed, der er forbundet ved den slags undersøgelser.

"Havde man i stedet valgt at måle op mod de skoler, der er mest effektive, ville effektiviseringspotentialet have været betydeligt højere", sagde ministeren til samrådet.

"Effektiviseringspotentialets størrelse afhænger af, hvor højt man lægger overlæggeren".

Sosu-ledere: En logisk brist

Et af undersøgelsens kritikpunkter er, at opgørelsen bygger på et misvisende antal årselever.

"Det er rigtig nok, at det samlede antal årselevtal for især sosu-skolerne ikke er helt korrekt. Det skyldes, at der kun er medtaget de elever, som finansieres af tilskud fra Undervisningsministeriet. De elever, som kommunerne betaler for, er ikke medtaget. Men det forhold er jo til sosuskolernes fordel, fordi det betyder, at Deloitte har angivet et lavere elevtal, og at der derved er sket en mindre opregning af besparelsespotentialet fra de skoler, der har besvaret Deloittes spørgeskema", siger Bertel Haarder.

Det regnestykke stiller Sosu-lederne sig uforstående overfor.

"Der må være tale om en logisk brist", siger Inger Margrethe Jensen. Ministeren skal gøres opmærksom på, at der er brug for yderligere forklaring om sagen.

For tidligt at udregne besparelser

Undervisningsministeren afviser, at det er muligt at kassere Deloittes analyse og justere grundlaget for beregningen af besparelsespotentialet.

"Når det er sagt, kan vi selvfølgelig have fælles gavn af at uddannelsesinstitutionens foreninger inddrages tættere og tidligere i den løbende proces i forbindelse med lignende analyser i fremtiden".

Både Christine Antorini og Enhedslistens uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen påpegede det problematiske i, at der laves beregninger på, hvor meget der kan spares ved etableringen af administrative, inden de selvejende institutioner har prøvet kræfter med det.

"Var det ikke en ide at vente og se, hvad kan sådanne administrative fællesskaber bære med sig, inden man begynder at skære ned?", spurgte Johanne Schmidt-Nielsen.

Besparelserne er indregnet i Finanslovsforslaget for 2010.