Materialet præsenterer fem tyske billedkunstnere fra 1900-tallet. Emil Nolde og Max Ernst er nok de mest kendte. Hvert kapitel starter med et billede af kunstneren og en beskrivelse. Så kommer der nogle sider med opgaver. Dernæst følger en biografi af kunstneren.
Opgaverne har forskellig sværhedsgrad og inviterer derfor til differentiering. Selve teksterne er gloserede, men de er temmelig svære og egner sig efter min mening ikke til elever i 7. eller 8. klasse.
Materialet er lækkert og indbydende, men når jeg tænker på, hvor lidt man kan nå i 9. klasse, vil det ikke stå først på min indkøbsliste. Har man 10. klasse, er det en god ide, og det vil også med fordel kunne bruges på videregående uddannelsesinstitutioner.
Unterwegs mit Bildern
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.