Der tales og skrives meget om stigmatisering/afstigmatisering, og det diskuteres, hvor meget forebyggende arbejde og resocialisering overhovedet virker. Det kan som SSP-medarbejder (skole, socialforvaltning, politi), socialpædagog eller bare almindelig lærer ofte være svært at bevare optimismen, men en ny bog med ti fortællinger om unge, der har lagt kriminaliteten bag sig, kan røre selv den mest hårdhjertede og desillusionerede. Også vore retspolitiske ordførere?
Her kan man læse, at det faktisk nytter noget at tage fat lige der, hvor andre har givet op. Ved at lade de unge fortælle får vi et unikt kendskab til nogle unge, der ofte ikke er blevet set, hørt og mødt på den rette måde. Vi må vise de unge, at vi er kompetente og fagligt dygtige voksne, der ved, hvordan vi kan rette et skævt og forsømt barn op, så det igen kan blomstre og se lyst på fremtiden. Og så viser det sig, at det ikke kun handler om den enkelte unge, der er trådt ved siden af loven, men om en hel familie, der virkelig har brug for hjælp og støtte til at kunne klare en normal hverdag.
Endelig vil jeg håbe på, at vore politikere vil begynde at se lidt mere på det enkelte menneske og på de sociale samspil, vi har, i stedet for blot at tænke på strengere straffe og at sætte den kriminelle lavalder ned. For tidlig indsats nytter, hvis de rette fagpersoner får resurserne til at kunne gøre de rette ting. En god bog - som jeg blev klogere af at læse.
Unge stemmer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.