Unge presses ind i kommunale uddannelsestilbud mod deres vilje

Fra årsskiftet og frem til påske har Landsforeningen Autisme fået 84 henvendelser om unge, som har problemer med frit valg af ungdomsuddannelse. Det svarer til næsten en henvendelse per dag. ”Vi ser stort set over hele landet, at kommunerne kun vil henvise til deres egne STU-tilbud. Og kommunernes tilbud er ofte de mest skrabede og ensrettede, hvor de unge næsten ikke har lyst til at komme”, siger foreningens formand Heidi Thamestrup til Efterforskerne på P1. Ifølge hende er hele ideen med STU ved at blive undergravet af kommunerne. ”STU skal være særligt tilrettelagt og individuel, men det er der simpelthen ikke nogen af de kommunale tilbud, jeg kender til, der lever op til”.

dr.dk: Unge med handicap må ikke selv vælge uddannelse