Unge Pædagoger 3/2009

Lærerne har altid vurderet de materialer, de skulle købe eller låne. Faglige konsulenter i kommunerne og konsulenter på amtscentralerne, nu centre for undervisningsmidler, har i mere end 30 år arbejdet ihærdigt med at kvalificere enkeltlæreres og fagudvalgs arbejde med valg af læremidler ved møder, kurser og udviklingsarbejder.

Beskriverne ved den for længst nedlagte Landscentral og anmelderne ved fagbladet Folkeskolen har også i årtier bidraget til analyse og vurdering. Men indtil nu har det at beskæftige sig med læremidler været langt under den akademiske forsknings værdighed.

Nu er der heldigvis sket et radikalt skift. I et særnummer af tidsskriftet "Unge Pædagoger" er der en fremragende samling artikler om læremidler på et højt teoretisk niveau, en begyndende formulering af en læremiddelfaglighed, som dog er på god afstand af lærernes praksis. For nogle lærere vil artiklerne måske virke så teoretiske, at de står af på forhånd.

I indledningen beskrives lærernes valg af materialer som overfladisk og tilfældigt. Det kræver en høj grad af kompetence at kunne analysere og vurdere læremidler, der ofte er yderst sammensatte og komplicerede og er styrende for megen undervisning.

Videncentrets leder Thomas Illum Hansen udtrykker sin glæde over, at teoriudvikling på området kan ske med både producenter (forlag), forskere og brugere som aktører. Et læremiddel er ikke kun bøger og undervisningstilrettelagte læremidler, men også oplevelser, genstande og information på nettet, der inddrages i lærerens og elevernes samspil.

Lærerne skal have professionsviden om læremidler. Den opstår i spændingsfeltet mellem forskning og praksis. Læremidler må også ses i sammenhæng med skolernes nærmeste udviklingszone, fordi læremidlers effekt afhænger af den lokale læremiddelkultur.

Henrik Juul, som repræsenterer forlagsverdenen, opstiller i sin artikel modeller til analyse af læremidler og skriver om transformation af viden og pædagogisk teori fra et videnskabeligt makroniveau over et didaktisk mesoniveau og til et praktisk mikroniveau.

Jens Jørgen Hansen fra videncentret beskriver fire evalueringsmodeller og skelner i den forbindelse mellem udviklingsviden og praksisviden. Udviklingsviden forklarer praksis og vil intervenere i den og inddrager processerne i forbindelse med skabelse af den. Læremidler er ikke kun hjælpemidler, men løftestænger for realisering af visioner og kan indgå i strategisk skoleudvikling.

I en afsluttende artikel beskriver Karsten Gynther og Rene B. Christiansen nødvendigheden af at udforme en helt ny didaktik på grund af de nye netbaserede muligheder for at skaffe viden og elevernes mulighed for aktivt at deltage i skabelse af den. Det stiller krav til eleverne om at være didaktiske designere og kompetente til at forholde sig til de overvældende muligheder.

Hæftet er et højtkvalificeret temahæfte, som kan være til stor inspiration for alle, der interesserer sig for læremidler: anmeldere, undervisere på alle niveauer, producenter og forskere.

""