Unge mænd har manglet i mange år

I løbet af de seneste fire år er der blevet 1.000 færre mandlige lærere, så mænd i dag kun udgør en tredjedel af alle lærere. Men bunden er ved at være nået. Holder udviklingen, som den har gjort de sidste tyve år, vil fornyelsen på lærerværelset være gennemført om 10-15 år med cirka 1.500 færre mandlige lærere end i dag. Det viser en undersøgelse, som Center for Analytisk Journalistik, Dicar, har gennemført for Folkeskolen. Centret har analyseret Undervisningsministeriets oplysninger om køn og alder for lærere, og analysen viser, at antallet af mandlige lærere i folkeskolen er faldet med næsten 1.000 på fire år - fra 20.141 i skoleåret 2002-2003 til 19.221 i 2005-2006, så i dag er kun hver tredje lærer en mand.

Undersøgelsen viser, at de unge mandlige lærere på folkeskoler er noget spredt fordelt. Tre skoler har seks unge mænd mellem 25 og 29 år, 829 folkeskoler har ikke én eneste. Over halvdelen af landets folkeskoler har således ikke en eneste ung mandlig lærer ansat.

Fra skoleåret 2002 til 2006 falder andelen af mænd på folkeskoler fra 34,3 til 32,7 procent - et fald på 1,6 procent. De unge lærere, der bliver ansat på folkeskoler - og især unge mandlige lærere - bliver fortrinsvis ansat på store skoler i de største bysamfund især i kommuner i Københavns Amt.

Formanden for DLF, Anders Bondo Christensen, tror, at det dalende ansøgertal til læreruddannelsen er et tegn på, at faget har tabt prestige. »Men dette prestigetab påvirker ikke kun mændene. Kvinderne påvirkes i lige så høj grad«, understreger han og efterlyser hjælp til at hæve fagets generelle omdømme.

Undervisningsminister Bertel Haarder vil ikke iværksætte kampagner for at få flere mænd ind på seminarierne. Han mener, at de er virkningsløse, men Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Kirsten Brosbøl, kritiserer ministeren og har stillet spørgsmål til ham og til ligestillingsminister Eva Kjer Hansen om, hvad de vil gøre for at få flere mænd til at vælge lærerstudiet.

Ligestillingsministeren har svaret, at hun har fået udviklet et digitalt debatmateriale om pigers og drenges muligheder for uddannelse og job. Materialet er udsendt til alle skoler, til kontaktforældre og skolebestyrelser og kan bruges på forældremøder, i erhvervsvejledning eller undervisningen, siger hun.

Bertel Haarders svar er ganske kort:

»Jeg er af den opfattelse, at det er arbejdsmarkedets egne parter, der bedst muligt kan finde en brugbar løsning på den skæve fordeling af mænd og kvinder i folkeskolen«.