Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Unge indleder læreruddannelsen, mens de går på højskole

Når de nye studerende om 14 dage begynder på Skårup Seminarium, er syv af dem allerede så godt i gang med at uddanne sig til lærere, at de kan træde direkte ind på anden årgang i linjefagene idræt og dansk. Første år har de taget på idrætshøjskole.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
30. juli 2004, kl. 12:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Ud over de to linjefag har de gennemført første del af almen didaktik. Men de har ikke haft alle fag fra første år i læreruddannelsen, så vi strikker nogle individuelle studieforløb sammen til dem", siger uddannelsesleder Michael Bjørn fra Skårup Seminarium.

Skårup Seminarium

Seminariet indledte samarbejdet med Oure Idrætshøjskole sidste år. Ialt har 16 unge fra højskolen forberedt sig på læreruddannelsen. Syv af dem har altså valgt at forsætte på seminariet. Næste år kan det blive endnu flere, for seminariet har udvidet modellen til også at omfatte Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

"De unge melder sig til højskolen på ganske almindelige vilkår. Først derefter får de at vide, at de kan vælge at forberede sig til læreruddannelsen. Det gør, at vi får fat i nogle, som måske ellers ikke havde tænkt på at blive lærere", siger Michael Bjørn.

Som et ekstra plus er seks af de syv studerende fra Oure Idrætshøjskole mænd.

"Vi vil gerne have en mere ligelig kønsfordeling blandt de studerende, og det ser det ud til, at vores samarbejde med højskolerne kan bidrage til. Vi vil i det hele taget gerne vil have fat i unge fra højskolerne, fordi de er vant til at have med børn og unge at gøre fra idrætslivet. Samtidig har de opnået sociale kompetencer på højskolen, hvor de har lært at indgå i et tæt samarbejde med andre. Det får de også brug for som lærere," siger Michael Bjørn.

Selv om eleverne går på højskole, er det lærere fra seminariet, der underviser dem i de to linjefag og i almen didaktik. Samtidig nyder eleverne godt af de idrætsfaciliteter, højskolerne råder over.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Unge indleder læreruddannelsen, mens de går på højskole

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS