Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Unge handicappede afhængige af god vejledning

Grundig vejledning er altafgørende, hvis handicappede skal gennemføre uddannelser, få gode job og klare sig lige så godt som jævnaldrende kammerater uden handicap. I næste uge giver en stor konference konkrete anvisninger på god vejledning.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
23. marts 2007, kl. 13:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Dårlig uddannelse fører til udstødelse fra arbejdsmarkedet, og en funktionsnedsættelse gør bestemt ikke risikoen for marginalisering mindre. Kombinationen handicap og dårlig uddannelse er derfor den værst tænkelige situation, man kan forestille sig. Derfor er vejledning et af de områder, der bør fokuseres på for at sikre, at personer med en funktionsnedsættelse får et højere uddannelses- og beskæftigelsesniveau", siger Ester Larsen, formand for Det Centrale Handicapråd, som optakt til konferencen "Vejledning der gør en forskel" på mandag.

Porgram for konferencen

Som vejleder skal man være klædt godt på til at vejlede unge med en funktionsnedsættelse, da man kan støde på mange forskelligartede problematikker:

. Hvordan taler man om funktionsnedsættelsen, uden at det virker stødende?

. Hvordan undersøger man, hvilke konsekvenser funktionsnedsættelsen har i dagligdagen, under uddannelsen og efterfølgende i jobbet?

. Hvilke kompensationsmuligheder findes der?

. Hvordan er den fysiske tilgængelighed til uddannelsesinstitutionen?

. Hvis eleven skal flytte kommune, hvordan er mulighederne i en anden kommune?

Konferencen præsenterer en række konkrete eksempler på, hvordan uddannelses- og erhvervsvejledningen kan målrettes alle personer med handicap. Der gives eksempler på vejledning rettet mod specifikke handicap, og samtidig sættes der fokus på forældrenes rolle i forhold til vejledningen. Også lovgrundlaget og ændringerne efter vejledningsreformen i 2004 bliver inddraget.

Konferencen er arrangeret af Center for Ligebehandling af Handicappede og Danmarks Vejlederforening. På konferencen deltager blandt andre professor emeritus Per Schultz Jørgensen, fagkonsulent Preben Siersbæk Larsen fra Undervisningsministeriet, uddannelseskonsulent Peter Rodney fra Instituttet for Blinde og Svagsynede og Carla Tønder Jessing, der leder Nationalt Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Unge handicappede afhængige af god vejledning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS