Undervisningsministeriet vil ikke give flere penge til Europaskolen

"Jeg er mor til et barn i den danske børnehaveklasse på Europaskolen i Bruxelles, hvor forholdene efterhånden er så uforsvarlige, at jeg i nød skriver denne klage til dig. Jeg har i samarbejde med forældregruppen for den danske børnehaveklasse gentagne gange forsøgt at gøre de ansvarlige i dit ministerium opmærksomme på situationen. Dog indtil videre uden held", sådan lød det for godt en måned siden i et brev fra Mette Møbjerg Madsen til undervisningsminister Bertel Haarder.

Ét land kan ikke give mere alene

Men ministeren mener ikke, at han kan hjælpe Mette Møbjerg Madsen.

"Europaskolesystemet er indrettet således, at de enkelte lande ikke ensidigt kan forøge resursetildelingen, idet dette ville give en skævvridning i forhold til de øvrige implicerede lande", lyder Bertel Haarders forklaring.

"Europaskolerne er et autonomt skolesystem, og beslutninger om ændrede resursetildelinger skal vedtages af Det øverste Råd ved Europaskolerne, hvilket kan tage et til to år at få gennemført".

Møder med Europaskolen

Bertel Haarder understreger dog over for Mette Møbjerg Madsen, at man fra dansk side ikke er uinteresset i, at der er adgang til et velfungerende skolesystem for udsendte i Europa.

Derfor har Undervisningsministeriets undervisningsinspektør Lars Damkjær og en anden medarbejder fra ministeriet i deres egenskab af Europaskoleinspektører på et møde med direktøren for skolen i Bruxelles gennemgået problemerne.

"Ministeriet vil være meget opmærksomt på, at der bydes elever og forældre tilfredsstillende forhold, når der igen skal forhandles normeringer med videre", lover Bertel Haarder i et brev til Mette Møbjerg Madsen.

Europaskolen i Bruxelles er ligesom de 12 andre europaskoler oprettet som en service for udsendte børnefamilier, som ønsker at sikre, at deres børn fortsat kan følge undervisningen, når forældrene vender tilbage til hjemlandet. Skolen finansieres delvist af de enkelte lande og delvist af eu-midler