Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Undervisningsministeriet strammer op på udgiftskontrollen efter Britta-sagen

Regnskabsfolk i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i princippet oprette fiktive kreditorer og refundere fiktive indkøb. Det er et af kritikpunkterne i en revisionsundersøgelse af kontrollerne i Undervisningsministeriet efter Britta-sagen.

Foto: Ramblersen/Wikipedia Commons
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
14. december 2019, kl. 16:11

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er godt, at ministeriets kontrolmiljø er blevet undersøgt så grundigt ovenpå det, vi har set i andre styrelser. Det er selvfølgelig afgørende for vores samfund, at pengene bliver brugt rigtigt. PwC har fundet områder, hvor kontrollerne kan være bedre, så vi forebygger fejl eller snyd. Jeg vil nu se nærmere på anbefalingerne fra PwC med henblik på at styrke kontrollerne, så pengene anvendes korrekt", siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på uvm.dk, hvor ministeriet i dag offentliggør en undersøgelse af kontrolsystemet i forbindelse med ministeriets udbetalinger gennemført af revisionsfirmaet PwC.

PwC-undersøgelsens resumé (pdf)

Efter en intern undersøgelse i kølvandet på sagen om svindel i Socialstyrelsen, besluttede ministeriet at få gennemført en ekstern undersøgelse udført af revisionsfirmaet PwC.

"En rigtig beslutning, fordi resultatet af PwC-undersøgelsen peger på muligheder for at styrke kontrollerne og bringe risikoniveauet til et lavere niveau", som det hedder på uvm.dk

Man valgte dog også at vente med undersøgelsen, til det daværende børne- og socialministerium havde afsluttet sin revisionsundersøgelse for at få erfaringerne herfra med.

Ingen kontrolsvigt

PwC har ikke fundet nogen kontrolsvigt i Børne- og Undervisningsministeriet. På fire af de seks områder, som revisionsfirmaet har set på, vurderer PwC, at kontrolmiljøet er robust. Men for to områder (puljeadministration og indkøb af varer og tjenester) lyder vurderingen, at der er styr på de basale kontroller, men at kontrolmiljøet, som det er i dag, indebærer en risiko for tilsigtede og utilsigtede fejl.

Alle medarbejdere i departementet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet haft adgang til at foretage indkøb og godkende fakturaer op til 3 millioner kroner, hvorefter en kollega skal godkende fakturaen. Ind til september i år kunne de samme medarbejdere også oprette kreditorer i kreditorkartoteket.

"I princippet kan en sådan medarbejder foretage fiktive indkøb til fiktive kreditorer, som medarbejderen har oprettet i kreditorkartoteket", skriver PwC i sin rapport og tilføjer, at problemet fortsat eksisterer for det såkaldt udgiftsbaserede område, som fx handler om betaling af eksterne konsulenter. Her kan der fortsat være risiko for fiktive indkøb til fiktive kreditorer.

Ministeriet er gået i gang med implementere PwC's anbefalinger og har blandt andet nedsat beløbsgrænsen for, hvornår man skal have en chef til at godkende fakturaen for et indkøb.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Undervisningsministeriet strammer op på udgiftskontrollen efter Britta-sagen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS